En hvid damecykel med krøllet baghjul. En lastbil, der holder stiller med blinkende lygter.
På et splitsekund sker den ulykke, som alle i trafikken, frygter.
Siden en tragisk højresvingsulykke i fredags, har ikke alene venner og familie til dødsofret markeret ulykken med kort og blomster.
Den 31-årige kvinde - Trine - blev dræbt af en lastbil ved Jarmers Plads i København.
Vi mærkede stilheden
Også vidner til ulykken har lagt et kort med teksten: ' I dag er en forfærdelig dag - selv for os, som ikke kendte dig, men som var her og mærkede stilheden. Vores tanker går til din familie og venner'.
Men Trine er blot en af flere cyklister i uykkesstatistikken.
En undersøgelse af Vejcenter Østjylland under Vejdirektoratet viste for nylig, at det i deres område var efterårs-månederne, der var højsæson for ulykker med cyklister, og at ulykkerne topper i september.
- Det kom bag på os, fordi vi forventede, at foråret ville være højsæson, siger akademiingeniør Jytte Ørum Nørup.
Ulykker i dagtimer
De fleste ulykker med cyklister sker i by-områderne, og på hverdage i i dagtimerne, men hvorfor efterår og særlig september er højsæson, i den undersøgelse, er uklart.
Siden maj måned har ekstrabladet.dk skrevet om seks cyklister, der er blevet dræbt af højresvingende lastbiler. Fem af de dødsofre var kvinder.