Annonce:
Annonce:

Stak af under mors begravelse

Forhærdet 30-årig narkogangster stak af fra politiet, da han havde fået udgang til sin mors begravelse

Hassan Mohammad El-Souki kvitterede for politiets venlighed ved at stikke af fra oppasserne, der blev holdt i skak af begravelsesfølget.  (Politifoto)
Hassan Mohammad El-Souki kvitterede for politiets venlighed ved at stikke af fra oppasserne, der blev holdt i skak af begravelsesfølget. (Politifoto)
Annonce:
Følg Krimi

Den 30-årige narkodømte Hassan Mohammad El-Souki stak tidligt i aften af fra politiet, da han havde fået eskorteret udgang til sin mors begravelse. Moderen døde i går på Rigshospitalet.

El-Souki blev den 21. december sidste år idømt 14 års fængsel og udvisning for bestandig for at være hovedmanden bag indsmugling af 45 kilo kokain.

Begravelsesfølge overfaldt politiet
Under begravelsen på den muslimske gravplads på Brøndbyøstervej ledsagede fire betjente El-Souki.

Tidligere på dagen under en ceremoni i moskeen på Dorteavej i Københavns Nordvestkvarter, hvor El-Souki deltog, blev en patruljevogn punkteret, men det var intet imod, hvad der ventede betjentene under selve begravelsen.

Annonce:

- De blev overfaldet af hele begravelsesfølget og overdænget med sten, og en af betjentene blev slået. Imens løb El-Souki op over en vold og ud på Holbækmotorvejen, hvor en sort mindre bil uden nummerplader ventede på ham. De kørte dybt uforsvarligt med meget høj hastighed, og vi lod dem køre, da det ikke var forsvarligt at forsøge at holde trit med dem, siger René Hansen, central efterforskningsleder ved Københavns Politi, til ekstrabladet.dk.

De fire betjente er rystede efter hændelsen, men slap fysisk fra episoden uden men.

- Jeg synes godt nok, det er en besynderlig opførsel. Vi udviser lidt medmenneskelighed og lader manden besøge sin mors dødsleje og lader ham komme med til begravelsen, og så bliver kollegerne overfaldet - man mangler ord, siger René Hansen til ekstrabladet.dk.

Den sorte bil menes sidst set omkring Korsdalsvej i Rødovre, og politiet beder offentligheden om hjælp til at finde Hassan Mohammad El-Souki.

- Vi bevogter diverse grænseovergange - det er jo ikke umuligt, at han vil forsøge at forlade landet. Hvis man ser ham, skal man ikke forsøge at foretage sig noget på egen hånd, men ringe til politiet, siger René Hansen til ekstrabladet.dk.

Københavns Politi kan kontaktes på telefon 33 14 14 48.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: