'Vi kan let slå dine tænder ud'

DEN HÅRDE KERNE Vollsmose-gangstere: Du hører normalt kun om dem, når de går voldsamok -men nu er Ekstra Bladet gået helt tæt på

Begge de to Vollsmose-gangstere bor stadig hjemme hos deres forældre. Ekstra Bladet har fået lov til at få et kig ind i de to unge mænds hverdag. (Foto: Benjamin Kürstein)
Begge de to Vollsmose-gangstere bor stadig hjemme hos deres forældre. Ekstra Bladet har fået lov til at få et kig ind i de to unge mænds hverdag. (Foto: Benjamin Kürstein)
Følg Krimi

– Hvad laver du din fucking so, råber Mohammed Melhem, der står i kanten af en gruppe venner bag banegården i Odense på Fyn.

En forbipasserende pige har skødesløst kastet sit cigaretskod fra sig og ved et uheld ramt den 29-åriges jakkeærme.

Flygtningen fra Palæstina, der kom til den fynske hovedstad midt i firserne, har lige vist, at det er sandt, når han fortæller om sine problemer med at styre sit temperament.

Denne gang rækker det godt nok at kalde pigen en so. Men under tidligere episoder gennem livet er ofrene ikke sluppet så heldigt fra et opgør med den erfarne slagsbror.

Ny sigtelse
Mohammed Melhem er netop blevet sigtet for at have smadret kæben på en mand, og hans generalieblad gemmer i forvejen på historier om både grov vold, trusler og røveri. Gennem det sidste årti er hans navn og cpr-nummer registreret et utal af gange i ordensmagtens protokoller.

Det samme gælder for vennen Harkan på 24, der er af tyrkisk afstamning. Ansigtskuløren er stadig grå, for det er mindre end et døgn siden, han er blevet lukket ud efter at have brugt næsten fire år af sit liv i Kriminalforsorgens varetægt. Dommen, som kun er den seneste i en længere række, lyder på røveri og afpresning.

Hvorfor de er blevet kriminelle, har ingen af dem tænkt særlig meget over. Og det eneste gæt er klassisk, men kort: Dårligt selskab.

Hjælper hjemløse

– Hvis vi bliver generet, kan vi nemt finde på at slå dine tænder ud eller nikke dig en skalle, siger Mohammed Melhem.

– Ja, vi passer på hinanden, supplerer Harkan, der ikke ønsker sit efternavn i avisen.

Ekstra Bladet har fået lov til at få et kig ind i de to unge mænds hverdag og tanker, som udspiller sig i den berygtede Odense-forstad Vollsmose og på banegården i Odense, hvor de hænger ud sammen med vennerne.

Der er tydeligvis en masse ballade i de to venner. Men bag de hårde facader gemmer sig også mere end almindelig hjælpsomhed. Det synes bare umuligt at gætte, hvornår hvilken side kommer frem.

For kort forinden optrinnet med pigen, han kalder for 'so', viser Mohammed Melhem et andet ansigt, som dårligt passer på den voldelige hidsigprop, Ekstra Bladet netop har fået et glimt af.

En hjemløs, han kender fra miljøet omkring Odense Banegårdscenter, mangler en barnevogn til sine få ejendele.

– Der står en forladt barnevogn hjemme i vores opgang. Den skal jeg nok stille til side til dig, lover han den glade mand i nød.

Bag de hårde facader

Begge de to Vollsmose-gangstere bor stadig hjemme hos deres forældre. Ekstra Bladet har fået lov til at få et kig ind i de to unge mænds hverdag.

Gå ind og lav en ny - med tyk bund du ved. Mohammed er ikke tilfreds med pizzaen, da Ekstra Bladet spiser frokost med de to kriminelle indvandrere fra Vollsmose.

Harkan er lige kommet ud i friheden efter næsten fire år i spjældet. Han ryger stadig hash, men håber på at kunne holde op. Ikke mindst på grund af sin dybt bekymrede mor.

Ekstra Bladet er med, da de to venner fra Odense hænger ud, hvor de hygger sig bedst -i hashklubben på Vesterbro 23 i Odense.

Harkans bror har en toptunet Opel, som de to ikke kan få øjnene fra. Især lyden fra turboen får drengerøvssmilene frem.

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.