Togene vestpå begynder så småt at køre igen, efter at have været stoppet af frygt for nogle bombeligenden genstande på en parkeringsplads i nærheden.
DSB har måttet tømme et S-tog, som holdt for tæt på politiets afspærring.
Politiet rykkede i første omgang ud til en enkelt bombelignende genstand, som man nu har fået neutraliseret. Men da bomberydderne turde gå tæt på genstanden, var det kun for at opdage, at to identiske anordninger var placeret inden for få meters afstand af den første, som blev fundet ved 17.30-tiden af borgere i området.
- Der er tale om en cylinderlignende metal-genstand, der er gravet halvt ned i jorden. I toppen af den sidder der en ledning, som fører hen til et elskab, beretter vagthavende ved Vestegnens Politi, Per Hansen.
Bomberydder-holdet konstaterede ved 21-tiden, at der var tale om ufarlige genstande, og afblæste alarmen.
Genstandene vist sig at være nogle nye elektriske installationer, som skulle være der. Dermed er det højest tænkeligt, at elektriker eller to på Vestegnen bander grundigt, når de møder å arbejde i morgen og opdager, at deres arbejde er blevet skudt i småstykker ar Rullemarie.
Togtrafikken har ligget stille omkring Høje Taastrup Station siden klokken 18.00.
DSB oplyser, at driften vil være uregelmæssig resten af aftenen.