Annonce:
Annonce:

Mor spiste slik, mens børn blev misbrugt

null

vi egnede os ikke til at få børn Tønder-parret med deres ældste datter. I går i retten erkendte faderen, at ingen af dem egnede sig til at få børn. - Vi fik nærmest en fødselsneurose. Barnet skreg hele tiden, og vi havde aldrig tid til os selv.  (Foto: Rene Schütze)
vi egnede os ikke til at få børn Tønder-parret med deres ældste datter. I går i retten erkendte faderen, at ingen af dem egnede sig til at få børn. - Vi fik nærmest en fødselsneurose. Barnet skreg hele tiden, og vi havde aldrig tid til os selv. (Foto: Rene Schütze)
Annonce:
Følg Krimi
Den ældste datter underviser sin lillesøster i at tilfredse faderen.

Moderen ser på, mens hun spiser slik og drikker cola.

Endnu et chokerende billede af en familiær tragedie tegnede sig i går i byretten i Tønder, da den 47-årige Tønder-far omsider fik sin dom.

Retsmødet varede kun seks timer, men det føltes som en livslang rejse ud i et surrealistisk univers, hvor ondskab, magtesløshed, svaghed og psykisk sygdom blev forenet i en galakse af ufattelige dimensioner.

Troede datter var min kone
Iført sorte sko, hvide ankelsokker, lyse lærredsbukser og en hvid hættebluse, berettede den 47-årige far for første gang selv om de begivenheder, der førte til tragedien.

– Da min kone forlod os, blev både jeg og mine døtre sure, frustrerede og meget kede af det. Jeg drak mig sønder og sammen og endte i en drømmeverden, hvor min kones sjæl til sidst forplantede sig over i min ældste datter. Til sidst troede jeg, at min datter var min kone. Hun gjorde alt for at være som sin mor for at gøre mig glad. Alt flød fuldstændig sammen for mig, forklarede manden i retten.

Far drak sig ihjel
Der var tidspunkter under den lange afhøring, hvor han lukkede øjnene og lænede sig tilbage i stolen, som talte han med sig selv, monotont og messende.

Men ordene fra den høje mand med den lyse stemme ord forplantede sig alligevel ud i det lille, tætpakkede retslokale og gjorde både indtryk og ondt på alle, der lyttede.

Den 47-årige mand erkendte samtlige nitten anklagepunkter, som spænder fra samlejer med den ældste datter til kønslig omgang med begge døtre, fra de var små. Fjorten andre mænd fik lov til at misbruge den kun 11-årige datter seksuelt.

I går tog faderen ansvaret for det hele og tilstod.

Far ville hænge sig
Han fortalte om en tragisk barndom, hvor hans biologiske far var alkoholiker. Han drak sig ihjel. Forinden forsøgte han at hænge sig i en loftsbjælke.

– Der lød et bump på loftet. Det var mig, der fandt ham og fik løsnet snoren om hans hals. Øjnene stod ud af hovedet på ham, og afføringen var gået. Hele min barndom og ungdom måtte jeg passe min far. Jeg var ansvarlig for ham, og det var forfærdeligt belastende. Min biologiske far ødelagde min barndom og mit ungdomsliv. Han stod og tissede op ad husmuren hos de kærester, som jeg besøgte, fortalte faderen.

Jeg elskede dem
Og akkurat som faderen aldrig fik den barndom, ethvert barn fortjener, så ramte samme skæbne hans egne to pigebørn.

– Jeg elskede dem og min kone højt, forklarede faderen.

Men han måtte samtidig erkende, at hverken han eller ekskonen egnede sig til at få børn.

– Vi fik nærmest begge to en fødselsneurose. Barnet skreg hele tiden, og vi havde aldrig tid til os selv.

Håber de får et normalt liv
Inden dommeren trak sig tilbage for at overveje dommen, tog manden, der ellers har været tavs i mere end et år, ordet.

– Den sandhed, som jeg kender, ligger milevidt fra den, som bliver fremstillet i pressen, som jo allerede har gjort det umuligt for nogen som helst at forsvare sig på en ordentlig måde. Jeg ved godt, at det ikke ændrer på de ting, som er sket, og jeg fortryder inderligt, at jeg har været ude af stand til at opfylde mine pligter som forælder og beskytter af mine børn og ladt dem i stikken i de år, hvor de har haft mest brug for mig.

Jeg håber af hele mit hjerte, at mine børn vil komme til at leve et normalt liv på trods af den dårlige start, som jeg har været med til at give dem.

Tønder-faderen blev idømt ti års fængsel. Både anklager og forsvarer bad om betænkningstid.
Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Danmark skal ikke lade sig intimidere
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: