Annonce:
Annonce:

Svenske uroligheder: Brutal ildkamp mellem unge og politi

Stockholmsk forstad stod i flammer, da unge demonstranter og politi i nat tørnede sammen

Adskillige biler blev brændt af under nattens uroligheder. (Foto: Roger Vikstrom/Expressen)
Adskillige biler blev brændt af under nattens uroligheder. (Foto: Roger Vikstrom/Expressen)
Annonce:
Følg Krimi

I nat bragede politi og flere tusinde unge demonstranter sammen i et invadnrerkvarter i den svenske by Husby, som er en forstad til Stockholm.

Mindst elleve biler og tre containere blev sat i brand, mens en politibil blev smadret, skriver Aftonbladet.

Brandvæsnet blev tilkaldt for at slukke brandende, men de maskerede unge på stedet forsøgte at stjæle slangerne.

- Vi har set voldsomme optøjer, bilbrande og en ondskabsfuld stemning. Det er fuldstændigt uacceptabelt, siger Diana Sundin, talskvinde ved politiet i Stockholm til Aftonbladet.

Hver gang politi og redningsmandskab forsøgte at nærme sig, blev de mødt af en regn af sten og fyrværkeri, der gjorde arbejdet umuligt.

- Der er blevet kastet utrolig mange sten - alt fra brosten til tagsten, der vejede fem-seks kilo, siger politiets talskvinde Diana Sundin.

Annonce:

Uroligheder udløst af politidrab
Urolighederne i den stockholmske forstad kommer ovenpå et drab af en 68-årig mand. Mandag i sidste uge skød og dræbte politiet manden under en politiaktion i Husby.

Og allerede forrige nat brød de første protester ud i den svenske by. Ungdomsorganisationen Megafon sagde efterfølgende ved et pressemøde, at urolighederne skal ses som en konsekvens af drabet.

- Nattens kaos er et resultat af mandagens mord. Politiet har dræbt en uskyldig mand, sagde Rami Al-Khamisi fra Megafon til en pressekonference.

Men mange kommentatorer siger - ifølge Ritzau -, at uroen også skyldes socialt forfald og manglende satsning på uddannelse.

Ifølge Expressen skulle hundredevis af unge have vist deres forargt under demonstrationerne. Nattens demonstration blev så voldsom, at politiet måtte trække våben. Det viser videodokumentation, som Expressen har lagt ud på deres hjemmeside.

Det skete, efter politiet havde varslet de unge demonstranter med chokgranater, hvilket blot udløste endnu flere stenkast.

- Bak ud. Jeg skyder, hvis du ikke stopper, siger en politibetjent i filmen.

Annonce:

Ingen skud blev dog affyret, og klokken syv i morges kunne politiet rapportere, at situationen igen var under kontrol.

Seks anholdt
Seks demonstranter er blevet anholdt som følge af nattens uroligheder. Alle var de mellem 15 og 19 år.

- Alle er mistænkt for optøjer og vold mod tjenestemænd opg angreb på en tjenestemand, siger Mats Eriksson, informationsansvarlig fra Västerortspoliti.

Syv betjente blev lettere såret under urolighederne, mens ingen af demonstranterne er kommet til skade.

Beboerne i Husby var dog meget forskrækkede over volden og eksplosionerne.

- Jeg vil flytte herfra. Ingen bekymrer sig om os, der bor her og hele nabolaget er ødelagt. Min bil er blevet smadret, siger Husby-borgeren David på 53 år.

Politiet er stadig massivt tilstede i området, hvis nye uroligheder skulle opstå.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:

DAGENS EKSTRA BLADET+

Annonce:
Annonce:
Sådan er det jo, Margrethe
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: