World Trade Center er væk

Begge tvillingetårnene på New Yorks vartegn er kollapset efter terrorangreb på USA

Følg Krimi
I løbet af en time blev USA kastet ud i totalt kaos. Først ramte et fly det berømte World Trade Centers ene tårn, og 18 minutter senere fløj endnu et fly ind i det endnu uskadte tvillingetårn.

En lille time senere genlød gaderne af en enorm eksplosion, og det ene tårn sank sammen i en støvsky, der lagde sig over store dele af New York. En halv time senere faldt det andet tårn sammen. New Yorks skyline vil aldrig blive den samme mere.

CNN rapporterer, at det ene af flyene er et amerikansk indenrigsfly, som skulle flyve fra Boston til Los Angeles. Men kort efter afgang er flyet sandsynligvis blevet kapret.

Den eftersøgte terrorist-leder Bin Laden har i en kort udtalelse fralagt sig ethvert ansvar.

Øjenvidner udenfor World Trade Center fortæller, at de så mange mennesker kaste sig ud af tårnenes vinduer for at slippe væk fra ilden og røgen.

Det vides endnu ikke hvordan USA vil reagere på angrebene. Amerikanerne har tidligere vist, at de slår hårdt ned på alle terror-angreb mod USA.

Terror i New York

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby