Pistolskud var et uheld

- Det var et uheld, siger 30-årig mand fra Barrit om farligt skud fredag aften med pistol mod en 24-årig kammerat

En skudepisode fredag aften, der sårede en 24-årig mand, var en ulykke. (Foto: AP)
En skudepisode fredag aften, der sårede en 24-årig mand, var en ulykke. (Foto: AP)
En yngre mand skulle lørdag opereres på Skejby Sygehus, efter at han fredag først på aftenen var blevet ramt af et pistolskud i brystet under en sammenkomst i en villa i Barrit, oplyser politiet.

Den 30-årige mand, der affyrede pistolen mod sin kammerat, siger, at der var tale om et uheld.

I et grundlovsforhør lørdag besluttede dommeren at opretholde anholdelsen i tre døgn, så politiet kan undersøge sagen nærmere.

- Han blev ramt midt i brystet, siger kriminalkommissær Lars Peter Madsen fra Horsens Politi om den sårede 24-årige mand, der er uden for livsfare.