Politiet er på bar bund i sagen om en uidentificerede mand, der medvirker i over 200 billeder med børneporno på nettet. Derfor appellerede de mandag morgen til offentligheden om hjælp.
Folk fra hele verden har været hurtig til at reagere på de artikler, som medierne har bragt at Interpols efterlysning af en 35 - 40-årig mand. Interpol oplevede mandag morgen så stor interesse fra offentligheden, der henvendte sig med tips og informationer, at deres server gik ned.
-Vi har aldrig oplevet en så stor interesse fra offentligheden. Vi har fået store mængder af tips, om hvem den pædofile kan være både fra almindelige mennesker og fra politiet, säger kriminalkommissær Anders Persson fra Interpol til det svenske nyhedsbureau TT.
Om den mistænkte fortæller han:
- Vi kender ikke hans nationalitet. Han kan muligvis være svensk, siger kriminalkommisær Anders Persson.
Manden har været omhyggelig med at sløre sin identitet ved at forvrænge billederne, men det er lykkedes specialister fra Interpols afdeling i Tyskland at finde frem til et billede af manden.
Det er første gang, at Interpol beder offentligheden om hjælp i denne slags sager, og hvis det lykkedes at finde manden, vil man i fremtiden benytte sig af at lægge billeder ud.
De første billeder af manden fandt tysk politi i 2004. Billederne stammer tilbage fra 2002 og 2003, men til trods for Interpols samarbejde med 186 nationale politiorganisationer verden over, er det endnu ikke lykkedes at finde frem til manden.
- I flere år har billederne af denne mand, der udnytter børn seksuelt, floreret på internettet. Vi har forsøgt på alle måder at identificere og straffe ham, men vi er nu nået frem til, at uden offentlighedens hjælp vil manden fortsætte med at voldtage og seksuelt udnytte unge børn, siger Interpols formand Ronald K. Noble i en pressemeddelelse fra Interpol.
Operationen for at finde frem til manden har fået kodenavnet Vico, efter at man ved nærmere analyse af omkring 200 billeder med 12 forskellige drenge viser, at billederne er taget i Vietnam og Cambodia.
- Beslutningen om at offentliggøre mandens billede var svær, men man gjorde det alligevel efter omhyggeligt at have overvejet situationen og sikret sig fuld opbakning fra eksperter fra Interpols medlemslande, siger Kristin Kvigne, vicedirektør i Interpols afdeling for trafficking.
- Vi understreger, at vi ikke opfordrer offentligheden til at begå selvtægt, eftersom at identifikationen skal sikres af politiet, førend man med sikkerhed kan afgøre, at der er tale om den rigtige mand. Men hvis der er nogen, der genkender manden eller har nogle informationer, der kan hjælpe efterforskerne, skal du kontakte politiet eller den lokale Interpolafdeling i dit land, siger Kristin Kvigne.