Danny Kool kendte den myrdede

- Carsten var en af mine bedste venner. Han har altid været flink mod alt og alle. Han var bestemt ikke en slagsbror, siger musikeren Danny Kool - Daniel Sørensen, som hans borgerlige navn er. Hans søstre er også kendte fra gruppen SOAP.

Daniel havde kendt Carsten i mange år, og de havde bl.a. gået i skole sammen. Som for de andre venner har tabet af Carsten været hårdt, og de er stadig påvirkede af mordet.

- Når vi er til fest eller holder fester, holder vi mere øje med, om der kommer nogen, som er ude på ballade. Det gjorde vi ikke så meget tidligere.