16-årig pige dømt for trafikdrab

En kun 16-årig pige er blevet kendt skyldig for uagtsomt manddrab, efter hun mistede herredømmet over en stjålet bil. Det kostede hendes ven livet

Den stjålne Opel Corsa ramte et vejtræ. (Foto: Erik Smedegaard)
Den stjålne Opel Corsa ramte et vejtræ. (Foto: Erik Smedegaard)
Kun 15 år gammel fik en pige fra Sønderjylland et menneskeliv på samvittigheden, da hun i januar måned forulykkede i en stjålet bil. Ulykken kostede hendes ven og passager i bilen livet - og den nu 16-årige pige har netop modtage dommen.

Retten i Tønder har idømt pigen 14 dages betinget fængsel og 30 timers samfundstjeneste for uagtsomt manddrab, skriver Jydske Vestkysten.

Tilbage i januar var pigen sammen med to venner kørt fra Rødekro til Højer, hvor den ene kammerat skulle til møde med kriminalforsorgen. Turen foregik i en stjålet Opel Corsa. Da vennen var sat af i Højer, valgte pigen og hendes et år ældre ven at køre en lille, men fatal tur.
Under turen passerede bilen en patruljevogn. Den satte efter det unge par, der flygtede med høj hastighed. Efter kort tid mistede pigen kontrollen over Corsaen, der fløj ind i et træ. I løbet af få minutter døde vennen.