Voldtog ti-årig: Kræver straf nedsat

Den unge mand, der blev dømt for voldtægt og voldtægtsforsøg i Gullestrup-sagen, forsøger at slippe billigere og undgå udvisning

Ahmed Omar Mohamed forsøger at få sin straf nedsat for sin voldtægt af en 10-årig pige og voldtægtsforsøg mod to andre. (Privatfoto).
Ahmed Omar Mohamed forsøger at få sin straf nedsat for sin voldtægt af en 10-årig pige og voldtægtsforsøg mod to andre. (Privatfoto).

Den nu 18-årige Ahmed Omar Mohamed, der blev idømt udvisning for bestandig og seks års fængsel i Gullestrup-sagen, kræver formildet sin straf, når Vestre Landsret i Viborg på mandag igen ruller sagen op.

I byretten blev han dømt for at have voldtaget en 10-årig pige i skovområdet ved Gullestrup-bebyggelsen samt forsøg på voldtægt af pigens et år yngre veninde ved samme lejlighed - og for et forsøg på voldtægt af en 18-årig kvinde i Herning.

Voldtægt af 10-årig: Nu er dommen faldet
Den unge mand, der er somalier, er ikke mindst optaget af at få omstødt udvisningsdommen.

Ankesagen skal således ikke tage stilling til skyldsspørgsmålet, men udelukkende strafudmålingen. I Landsretten bliver hans krav om formildelse mødt af et krav om det modsatte, altså skærpelse, fra anklagemyndigheden.

Lokkede småpiger ud i skoven
Især voldtægten af den 10-årige pige fremkaldte stærke følelser i lokalområdet. Den fandt sted lørdag 19. november 2011 i skovbevoksningen ved Lyngens Kvarter i Gullestrup udenfor Herning.

Han truede de to små piger til at gå med sig. Den yngste formåede at flygte, mens han voldtog den 10-årige.

16-årig somalier erkender voldtægt
En lille måned forinden havde han forsøgt at voldtage den 18-årige på Torvet i Herning.

Børnesoldat i al-Quaeda
Under sagen kom det i øvrigt frem, at gerningsmanden var blevet tilknyttet en al-Qaeda-gruppe som børnesoldat.

Det skete, da hans mor sendte ham og hans lillebror på koranskole i Somalia.

Voldtog 10-årig: Var børnesoldat i Somalia