Gennembrud i skudsag i København: To er sigtet

To fra banden Brothas er blevet sigtet for drabsforsøg på en 19-årig, der blev ramt i hovedet på Lundtoftegade

En 19-årig mand blev svært kvæstet, da han om aftenen 11. april blev ramt af skud i hovedet.(Foto: Kenneth Meyer)
En 19-årig mand blev svært kvæstet, da han om aftenen 11. april blev ramt af skud i hovedet.(Foto: Kenneth Meyer)
Følg Krimi

Efter næsten tre måneders efterforskning har politiet rejst de første sigtelser i sagen om et voldsomt skyderi på Lundtoftegade i København, hvor en 19-årig blev ramt i hovedet.

To bandemedlemmer fra grupperingen Brothas er nu sigtet for drabsforsøg på en 19-årig, der blev ramt i hovedet på Lundtoftegade, Nørrebro.

Mændene er henholdsvis 32 og 22 år, og betjentene har ikke haft besvær med at finde dem. Begge er nemlig for tiden varetægtsfængslet i en våbensag, som er rejst af Københavns Vestegns Politi.

Læs her:

To bandemedlemmer anholdt efter politiaktion

Offeret bar en skudsikker vest og bar på en walkie-talkie, og derfor mener politiet, at han var ude på en anden form for vagttjeneste, da han blev forsøgt dræbt.

Læs her:

19-årig alvorligt såret af skud

Offeret svævede i flere dage mellem liv og død, men blev så meldt uden for livsfare. Han er ifølge Ekstra Bladets oplysninger svært invalideret.

 

Efter skyderiet 11. april flygtede fire mænd i en sort Audi stationcar, som kort efter blev fundet brændende på en parkeringsplads ved Blågård Seminarium.

Hvad sigtelsen mod de to bygger på, ønsker Knud Hvass ikke at gå i detaljer med.

- Den er rejst efter gammeldags efterforskning, hvor vi har gjort nogle fund og talt med vidner, siger Knud Hvass til Ritzau.

Læs her:

Knivstukket forrige søndag - fængslet for skydevåben i dag

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var skyderiet en udløber af et personligt konflikt-scenarie mellem en af de ledende figurer i det lokale bandemiljø i Lundtoftegade og et fremtrædende medlem af grupperingen Brothas.

Ugen inden skyderiet var medlemmer af de to grupper stødt sammen på en Shelltank på Ydre Nørrebro, hvor det var kommet til slagsmål og knivstikkeri. Her blev Brothas-manden, der er del af konfliktscenariet, knivstukket.

Læs her:

Kugleregn var hævn for knivstik

Allerede samme aften var der hævnskyderi for knivstikkeriet. Her blev to unge beskudt i et industri-område i Avedøre. Den ene blev såret.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind