TV: Hestebranchen i chok over vanrøgt

- Hvis det var i Danmark, ville vi melde ham til politiet lige på stedet, siger formanden for Danks Varmblod efter at have set vanrøgts-billeder fra den kendte hesteopdrætter John Byrialsens stutteri i Polen

- Hestene er ekstremt afmagrede. Hvis det havde været her i landet, havde vi meldt ham øjeblikkeligt til politiet, siger formanden for Dansk Varmblod i en kommentar til de afslørende billeder fra den danske opdrætter John Byrialsen polske stutteri.
- Hestene er ekstremt afmagrede. Hvis det havde været her i landet, havde vi meldt ham øjeblikkeligt til politiet, siger formanden for Dansk Varmblod i en kommentar til de afslørende billeder fra den danske opdrætter John Byrialsen polske stutteri.
Følg Krimi

Formanden for Dansk Varmblod, Jan Pedersen, havde svært ved at kapere de vanrøgtsbilleder, han i formiddag så fra den kendte danske opdrætter John Byrialsens stutteri Polen.

- Det er oprørende. Jeg får det dårligt af at se billederne. Det er rystende, siger Jan Pedersen.

Se de ubehagelige tv-billeder fra stutteriet i klippet over artiklen

Billeder og video er optaget i hemmelighed af en af John Byrialsens ansatte i maj og i første omgang offentliggjort i den polske avis Gazeta Poznan og igen på www.epona.tv.

De viser nogle stærkt afpillede heste i ualmindelig dårlig stand, nogle af dem med åbne sår forskellige steder på kroppen.

Advarsel voldsomme billeder: Dansk stutteriejer beskyldt for vanrøgt i Polen

Efterfølgende har de polske myndigheder fjernet over 50 af de 300 heste, han har på sit stutteri i Posadowie syd for Poznan.

- Hvis det var sket her i Danmark, ville vi have meldt ham til politiet øjeblikkeligt. Det er decideret vanrøgt, siger Jan Pedersen.

Ekstremt afmagrede
Hestene mangler foder og lider tydeligt af sult

- De er ekstremt afmagrede. Nogle af dem er så tappede for energi, at de er tæt på at dø, siger Jan Pedersen.

Sagen er dog ude af hans hænder. Dels fordi, det er sket i Polen, dels fordi John Byrialsen slet ikke er medlem af Dansk Varmblod længere. Han forlod organisationen for omkring to år siden.

- Hvis vi kunne gøre noget, ville vi gøre det, for der er virkelig tale om rystende forhold. Men det kan vi altså ikke.

- Jeg undrer mig over, hvad der er gået galt. Det overrasker mig, for John Byrialsen er kendt som en professionel opdrætter, og jeg har ikke kendskab til, at der skulle være tilsvarende forhold tidligere eller noget, der bare ligner.

Hundrede procent hans eget ansvar
Jan Pedersen ved ikke, hvorfor Byrialsen forlod Dansk Varmblod, for der havde angiveligt ikke været problemer mellem ham og organisationen overhovedet.

- Det eneste jeg ved er, at han har haft økonomiske problemer, og at han bor i Danmark, men har stutteriet i Polen. Men trods det, er det hundrede procent hans ansvar at føre det nødvendige tilsyn, så den slags ikke sker, siger Jan Pedersen.

Skadeligt for branchen
Selv om John Byrialsen ikke er medlem af Dansk Varmblod, er det en sag, man her helst havde været foruden.

- Sådan skelner folk jo ikke. Sagen giver branchen imageskrammer og et dårligt ry, og det risikerer at gå ud over rigtig mange andre end blot Byrialsen. Det er vi mildt sagt ikke glade for, siger Jan Pedersen.

Han har svært ved at forestille sig en tilsvarende sag dukke op i så stor skala i Danmark.

- Der er simpelt hen så mange regler og så megen kontrol, at jeg ikke tror noget i det omfang vil kunne ske her i landet, siger han.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra John Byrialsen selv.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde