Bilbombepolakker kendt skyldige

En entreprenør og en af hans bekendte er fredag formiddag kendt skyldige i at ville dræbe en familie i Valby med en bilbombe.

Politiet tog ingen chancer, da de sidste år rykkede ud til en brandbombe, der placeret under en bil på en villavej i Valby.(Foto: Kenneth Meyer)
Politiet tog ingen chancer, da de sidste år rykkede ud til en brandbombe, der placeret under en bil på en villavej i Valby.(Foto: Kenneth Meyer)

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Retten har netop kendt de to polakker Arkadiusz Sylvester Plonski og Adam Hinc skyldige i drabsforsøg ved i en dag i september i fjor at have placeret en brandbombe under en bil på en stille villavej i Valby.

Der var ingen tvivl om fra dommerens side, at der var tale om nøje planlægning af bombens fremstilling og med en klar hensigt om at tiltalte havde et forsæt til, at brandbomben skulle eksplodere og antænde Jaguaren.

Krimi Offer for bilbombe: Jeg har været meget bange

Brandbomben bestod blandt andet af en 5 liters benzindunk, som blev fundet på Plonskis værksted, hvor der ligeledes blev fundet klemmer, som er identificerbare med dem, der blev brugt til at fremstille bomben.

Pressede familien
Plonski og Hinc er ligeledes kendt skyldige i afpresning. Gerningsmændene havde placeret bomben for at presse Valby-familien til at betale gammel byggegæld.

Politiet og Forsvarets Ammunitionsryddere var talstærkt til stede, da bomben under bilen skulle demonteres.(Foto: Kenneth Meyer) Krimi Tiltalt for bilbombe i Valby: Han skylder mig 750.000 kr

Håndværkeren Arkadiusz Plonski forklarede sidste uge i retten, at familien skyldte ham 750.000 kroner for renoveringsarbejde i 2008. Dette krav er afvist under henvisning til modkrav som følge af fejl og mangler ved Plonskis arbejde.

Bomben var en komplet brandbombe. Bomben var konstrueret forkert, hvilket ikke antændte familiens Jaguar. Dommerens afgørelse lagde blandt andet vægt på bombens farlighed. Tiltalte havde en forudsætning om at brandbomben skulle eksplodere og antænde. De er dermed skyldige i forsøg på bombesprængning.

Retten på Frederiksberg skal nu afgøre straffens længde til to mænd, der placerede bombe under bil i Valby.

(Foto: Kenneth Meyer) Krimi Major: Bilbombe kunne slå familiefar ihjel

Bomben blev i august sidste år placeret under familiens bil, men gik ikke af. En major fra hærens ammunitionsryddere sagde forleden, at den kunne have slået et menneske ihjel.

To fejl i konstruktionen betød dog, at ingen kom noget til.

Entreprenøren har et udestående med familien. Han hævder at have 750.000 kroner til gode for arbejde med renovering, mens familien til gengæld afviser at skylde ham penge.