Bilbomben i Valby: Sådan lyder dommen

Otte års fængsel til begge tiltalte i spektakulær sag om en bilbombe, der var rettet mod familiefar i Valby - familiemedlemmer brød grædende sammen

Myndighederne rykkede talstærkt ud, da en brandbombe under en bil i Valby blev lokaliseret i fjor.(Foto: Kenneth Meyer)
Myndighederne rykkede talstærkt ud, da en brandbombe under en bil i Valby blev lokaliseret i fjor.(Foto: Kenneth Meyer)

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Så er dommen netop afsagt i den spekakulære sag om bilbomben i Valby. Begge tiltalte - Arkadiusz Plonski og Adam Hinc - er idømt otte års fængsel.

Gennem hele sagen har pårørende til Plonski fulgt sagen tæt. Ved domsafsigelsen brød begge ud i gråd. De dømte - der imod - opretholdt facaden og undviste ingen følelser.

Begges forsvarer har anket på stedet. Ud over dommen skal Hinc udvises efter afsoning. I Polen er Hinc idømt 11 års fængsel for en lignende forbrydelse. Han var prøveløsladt, da han sidste år blev anholdt og sigtet for bomben i Valby.

Krimi Offer for bilbombe: Jeg har været meget bange

Bilbomben bestod blandt andet af en 5 liters benzindunk. En dunk magen til blev fundet på Plonskis værksted, hvor der ligeledes blev fundet klemmer, som er identificerbare med dem, der blev brugt til at fremstille bomben.

Pressede familien
Plonski og Hinc er ligeledes kendt skyldige i afpresning. Gerningsmændene havde placeret bomben for at presse Valby-familien til at betale gammel byggegæld.

Politiet og Forsvarets Ammunitionsryddere var talstærkt til stede, da bomben under bilen skulle demonteres.(Foto: Kenneth Meyer) Krimi Tiltalt for bilbombe i Valby: Han skylder mig 750.000 kr

Håndværkeren Arkadiusz Plonski forklarede sidste uge i retten, at familien skyldte ham 750.000 kroner for renoveringsarbejde i 2008. Dette krav er afvist under henvisning til modkrav som følge af fejl og mangler ved Plonskis arbejde.

Bomben var en komplet brandbombe. Bomben var konstrueret forkert, hvilket ikke antændte familiens Jaguar. Dommerens afgørelse lagde blandt andet vægt på bombens farlighed. Tiltalte havde en forudsætning om at brandbomben skulle eksplodere og antænde. De er dermed skyldige i forsøg på bombesprængning.

(Foto: Kenneth Meyer) Krimi Major: Bilbombe kunne slå familiefar ihjel

En major fra hærens ammunitionsryddere sagde forleden, at den kunne have slået et menneske ihjel.

To fejl i konstruktionen betød dog, at ingen kom noget til.

Entreprenøren har et udestående med familien. Han hævder at have 750.000 kroner til gode for arbejde med renovering, mens familien til gengæld afviser at skylde ham penge.