Sag om æresvold: Dommen er faldet

Retten i Glostrup har netop afsagt dom i sagen mod en palæstinensisk familie, hvor fire medlemmer var tiltalt for brutal mishandling og frihedsberøvelse af 17-årig pige.

Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

RETTEN I GLOSTRUP (Ekstra Bladet): Mor, far, onkel og moster er alle kendt skyldige i brutal afstraffelse af en 17-årig pige. Ifølge dommeren er der ikke tale om mishandling, men særdeles grov vold.

Senioranklager Martin von Bülow krævede en hårdere straf på ikke under tre års fængsel. Tiltaltes forsvarere krævede derimod en mildere straf på højst ét års fængsel.

Alle fire tiltalte er idømt et år og ni måneders fængsel. De dømte forbliver varetægtsfængslet, men moderens og mosterens forsvarere anker dommen til landsretten. Argumentet var hensynet til de øvrige børn.

Moderen, faderens og onklens forsvarere udbad sig betænkningstid, hvormed de tiltalte har 14 dage til at overvej, om de vil anke dommen til landsretten.

Mosterens forsvarer ankede med det samme sagen til landsretten.

Anklager Martin von Bülow var ganske tilfreds med dommen.

– Det, der betyder noget, er, at de alle blev dømt i overenstemmelse med anklageskriftet.

Han påpegede, at det afgørende var ikke, hvem der svingede med pisken, men at de alle havde været en del af episoden.

Familiemedlermmerne var tiltalt for at have holdt pigen fanget i onklens hus, hvor hun blandt andet blev klædt nøgen og pisket med et bælte, ligesom hun fik klippet store totter af sit hår og spændt et bælte rundt om halsen, så det sortnede for hendes øjne. Lægelige undersøgelser viste, at pigen var i 'manifest livsfare'.

Ifølge myndighederne er der tale om en særdeles grov sag om æresrelateret vold. Pigen var aldrig i tvivl om motivet. Nemlig at hendes familie ikke kunne tolerere, at hun var kæreste med en dansk dreng.

Efter retsmødet blev hævet, brød moderen sammen i ægtemandens arme,