Annonce:
Annonce:

Hund redder far og søn fra brand

Gården gik op i flammer, men Nis Petersen og treårige Mathias slap ud i live - takket være familiens hund

Familiens gårdhus, der ligger syd for Ubby på Vestsjælland, udbrændte fuldstændig. Foto: Skadestedsfotograf.dk, Thomas Dyhr)
Familiens gårdhus, der ligger syd for Ubby på Vestsjælland, udbrændte fuldstændig. Foto: Skadestedsfotograf.dk, Thomas Dyhr)
Annonce:
Følg Krimi

Nis Petersen og hans treårige søn, Mathias, sov trygt i familiens gårdhus ved Ubby på Sjælland, da faren tidligt fredag morgen blev vækket af hunden, en Border Collie, der lavede larm.

- Jeg hørte hunden lave nogle kradselyde, hvorefter jeg vågnede og kunne lugte røg og se røg sive ind i soveværelset.

- Jeg kiggede ud af vinduet og kunne konstatere, at gården brændte. Jeg løb ud af soveværelset og ind til min søn, som jeg greb i mine arme, fortæller han til Ekstra Bladet.

Nis Petersen var alene hjemme med Mathias, da konen Mette og familiens otteårige datter var på ferie i Spanien.

Da faren havde den halvsovende dreng i armene, vidste han, at det gjaldt om at komme ud af det brændende hus i en fart.

Annonce:

Han løb ned ad trapperne og ud i sikkerhed gennem havedøren. Fra haven kunne far og søn blot se til, mens branden fortærede Gydekildegård, som havde været familiens hjem i ni år.

- Det var forfærdeligt at se vores hjem gå op i flammer, men jeg vidste, at både min søn og jeg var i sikkerhed, og det var det vigtigste, fortæller han.

Nis Petersen siger, at Mathias tog hele oplevelsen i stiv arm. Måske gik det slet ikke op for drengen, hvor alvorlig situationen havde været, siger faren.

- Han spurgte, om han måtte få en ny legetøjsmajetærsker, når nu hans gamle majetærsker var væk, siger han og tilføjer:

- Nu må vi se, om vi kan finde en sådan én til ham.

Kalundborg Brandvæsen blev alarmeret om branden klokken 5.10, men det smukke gårdhus kunne ikke reddes og brændte ned til grunden.

Det eneste, der ikke udbrændte, var kælderen, og det gav anledning til et lyspunkt i familiens triste situation. For her havde hunden nemlig søgt tilflugt.

- Jeg troede, at vi havde mistet den, men flere timer senere fandt brandvæsnet den i live i kælderen, siger Nis Petersen til Ekstra Bladet.

Familien bor nu hos familiemedlemmer, men planlægger at flytte tilbage i gårdhuset, når den en gang er blevet genopbygget. Brandårsagen er endnu ikke opklaret.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: