F-16 fløj 70 meter under passagerfly

Havarikommissionen undersøger episode over Langeland, hvor et dansk F-16 kom så tæt på et passagerfly, at dette måtte undvige

Det ene jagerfly i en formation på to F-16 fly over Langeland kom så tæt på et tysk passagerfly, at dette måtte undvige. (AP Photo/Andrew Medichini)
Det ene jagerfly i en formation på to F-16 fly over Langeland kom så tæt på et tysk passagerfly, at dette måtte undvige. (AP Photo/Andrew Medichini)

Et F-16 jagerfly fra det danske flyvevåben kom så tæt på et passagerfly over Langeland, at passagerflyet måtte undvige.

Det automatiske antikollisions system slog alarm og beordrede piloterne til at stige, og dét gjorde de.

Straks efter fløj jagerflyet under passagerflyet i en afstand på kun 70 meter lodret og 900 meter vandret - en meget lille afstand, når jagerflyet kan skyde en topfart på 2410 kilometer i timen.

Hvilken konkret hastighed F-16 flyet havde, da epsioden skete den 11. juni i år kl. 13.53, er dog endnu ikke klarlagt.

Episoden undersøges
Episoden undersøges nu af Havarikommissionen, der skal klarlægge, om der var risiko for kollision. Eller om sikkerhedsbestemmelserne med hensyn til afstanden mellem flyene er blevet overtrådt.

Havarikommissionen har i dag offentliggjort en foreløbig redegørelse om episoden, men fortsætter undersøgelserne.

Passagerflyet var et to-motorers propelfly af typen Swearingen SA227 fra det tyske flyselskab Bin Air med registeringen D-CAVA. Det var på rute mellem Køln i Tyskland og Västerås i Sverige. Flyet befandt sig over den sydøstlige del af Langeland og fløj mod nordøst.

Piloter på Airbus undveg lille fly over Billund

F-16 jagerflyet var det ene af to F-16, der fløj formation over Langeland. På et tidspunkt drejede det ene F-16 højre rundt og fløj på en sydvestlig kurs i retning mod passagerflyet samtidig med at jagerflyet steg til næsten samme flyvehøjde som passagerflyet.

Tæt på hinanden
Passagerflyet fik en alarm fra 'Traffic Collision and Avoidance' ,TCAS, systemet og fulgte beskeden om straks at stige. 'Climb' lød automatstemmen i TCAS-systemet.

Kort før de to fly passerede hinanden havde piloterne på begge fly visuel kontakt.

SAS-fly undveg lille fly over Øresund

- Fly B (jagerflyet, red) passerede bag om fly A (passagerflyet, red) i en radar-præsenteret afstand af ca. 0,5 nm (cirka 900 meter, red) og 200 fod (cirka 70 meter, red) under fly A, skriver Havarikommissionen i den foreløbige redegørelse.

Det var anden gang på blot tre måneder, at det tyske Bin Air fly var involveret i en episode. Den 7. marts i år brød næsehjulet sammen på flyet under en landing i Dublin Airport, og flyet stod på næsen på landingsbanen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri