Venstre-ekstremister tiltalt for bodegaoverfald: I dag vidner ofre

Venstre-radikale antifascister på anklagebænken i stor sag om voldelige overfald og it-kriminalitet

Her på Nørreport Bodega blev tre mænd overfaldet i oktober 2009. Overfaldet førte politiet på sporet af en gruppe venstre-ekstremister, der nu er tiltalt for vold og it-kriminalitet.(Foto: Jens Dresling)
Her på Nørreport Bodega blev tre mænd overfaldet i oktober 2009. Overfaldet førte politiet på sporet af en gruppe venstre-ekstremister, der nu er tiltalt for vold og it-kriminalitet.(Foto: Jens Dresling)
Følg Krimi

Det gik voldsomt for sig, da tre mænd en tidlig aften i oktober i 2009 på Nørreport Bodega i København blev overfaldet bagfra med flasker.

- Vi sad ved baren og havde ryggen til døren, da fire-fem personer stormede ind og overfaldt os med flasker. Det varede cirka fem-ti sekunder. så stak de af igen, forklarer 42-årige NC til Ekstra Bladet om overfaldet.

Som medlem af grupperingen Danmarks Nationale Front (DNF) har han været aktiv på den yderste højrefløj, og dermed oplagt mål for venstre-ekstremistisk vold.

Her er tiltalen mod de syv radikale antifascister og Anklage: Unge samlede oplysninger om yderste højre

Han er, ifølge anklagemyndigheden, et af ofrene i den sag om hacking og vold, der netop nu kører ved Københavns Byret. Her er syv mænd tiltalt for politisk motiveret vold, it-indbrud og hacking rettet mod folk, der figurerede som politiske fjendebilleder. Sagen er omtalt som 'hacker-sagen'.

Den 42-årige er efter planen blandt vidnerne ved dagens retsmøde. Og det var netop overfaldet på Nørreport Bodega, der bragte politiet på sporet af den omfattende sag.

Bodegaoverfald ledte politiet på sporet af hackere


Den pågældende oktoberaften havde 42-årige NC, der til daglig er logistikfunktionær, egentlig planlagt at overvære en landskamp i Parken sammen med to politisk ligesindede venner.

- Men så langt nåede vi ikke. I stedet besøgte vi værtshuse i city. Her endte vi tilfældigt på Nørreport Bodega, forklarer NC.

Slået ned bagfra
Efter ti-femten minutter på værtshuset blev døren revet op, og fire-fem personer stormede ind. Med flasker overfaldt de NC og hans to kammerater bagfra.

NC slap nådigt med overfladiske skrammer. De to andre fik dybere flænger, der krævede syning.

- Vi nåede ikke rigtigt at se dem. De havde tørklæder for ansigtet og hætter over hovedet, siger NC.

Han mener selv, at det var tilfældigt, han og de to andre blev spottet på Nørrebro Bodega.

- Men vi mener, vi så et navngivent Afa-medlem ( ikke tiltalt i sagen, red.) på værtshuset inden overfaldet. Han sad og sms'ede i tiden op til overfaldet. Og han smuttede lige bagefter, siger NC.

Antifascistisk efterretningstjeneste
De tiltalte i den såkaldte hackersag har alle tilknytning til den venstreradikale gruppering, Antifascistisk Aktion (AFA) samt det ligeledes venstre-orienterede Redox, der beskriver sig selv som et research-kollektiv.

Samtidig fungerede gruppen som en slags irregulær efterretningstjeneste, der indsamlede opysninger ved hjælp af kriminelle aktiviteter.

Ved sagens begyndelse, 13. september, erkendte den hovedtiltalte, 27-årige AR, delvist anklagerne om it-kriminalitet.

- Det lugter af hacking, svarede han, da anklager Maria Cingari konfronterede ham med en korrespondence mellem Redox-medlemmer.

Tiltalt for politisk hacking erkender ulovlige metoder Tiltalt for politisk hacking erkender ulovlige metoder



- Vi har skaffet os ulovlig adgang til de her oplysninger. Det er ikke nogen hemmelighed, sagde AR ved retssagens førstedag.

kæmpe billedarkiv
Her hævdede han, at de ofte kunne gætte adgangskoder til e-mailkonti, ligesom de lovligt søgte aktindsigt i domsbøger.

Ifølge AR har de omkring 130.000 billeder af højreekstremister, som de senere har arkiveret i Redox' elektroniske database:

- Vi har skaffet os ulovlig adgang til folk på den yderste højrefløj. Jeg tror, at vi har læst nogle af deres emails ved at gætte deres password. Det er overraskende, hvis du vidste, hvor mange nazister der har et password som Heil Hitler.

Politiet mener, at gruppen også fik ekstern hjælp til opklaringsarbejdet. En kvindelig ansat ved Københavns Kommune er sigtet for at have videregivet cpr-numre til hacker-gruppen - det kom frem ved sagens første retsmøde.

Her beskrev anklageren, hvordan politiet under efterforskningen af sagen havde sporet et indlæg på et lukket forum kaldet Redox Forum, som fire af de tiltalte havde adgang til.

- Jeg har tilladt mig at bruge 150 kr på en vingave til vores ven i det offentlige, lød indlægget.

Ifølge politiet var det sagens formodede hovedmand, AR, der under initialerne HH, i sommeren 2008 skrev indlægget.

Han nægter, at have skaffet personfølsomme oplysninger via den kommunalt ansatte, ligesom han nægter kendskab til indlægget.

Fire af de syv er tiltalt for hacking. De erkender delvist, men nægter, det er sket i den udstrækning, anklageren har beskrevet.

Ifølge myndighederne har gruppen samlet oplysninger om mindst 6000 personer og foreninger. Det drejer sig om passwords, e-mailkorrespondancer og referater, som efterfølgende blev delt på en server.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?