Dommens dag for Sandbergs lærling

Tiltalt for drabet i Tingbjerg: Kendelse om skyld afsiges i morgen

Mazdak Fabricius (th) er tiltalt for drabet i Tingbjerg i august 2008. Her er han sammen med sin HA-mentor, Gocci-rockeren Brian Sandberg. Det er kort efter, der blev skudt mod en gruppe HA'ere, blandt andet Sandberg og Fabricius, som spiste aftensmad på restaurant Sticks n' Sushi i Hellerup i oktober 2009. (Foto: Mogens Flindt).
Mazdak Fabricius (th) er tiltalt for drabet i Tingbjerg i august 2008. Her er han sammen med sin HA-mentor, Gocci-rockeren Brian Sandberg. Det er kort efter, der blev skudt mod en gruppe HA'ere, blandt andet Sandberg og Fabricius, som spiste aftensmad på restaurant Sticks n' Sushi i Hellerup i oktober 2009. (Foto: Mogens Flindt).
Følg Krimi

I morgen afgør retten skyldsspørgsmålet i sagen om drabet på Osman Nuri Dogan.

Kendelsen om skyldsspørgsmålet vil efter planen blive afsagt klokken 11.

25-årige Masdak Fabricius, nu hangaround i Hells Angels, er tiltalt for drabet, der skete i Tingbjerg i august 2008.

Han nægter sig skyldig.

Læs også: Snak om drab var tomt pral

Ifølge anklager, Henrik Aagaard, var drabet den foreløbige kulmination på en personlig konflikt, med Fabricius og en anden person, Herekol, som de centrale figurer.

Læs også: Sandbergs lærling på anklagebænken

Ifølge politiet er Herekol en del af grupperingen fra Tingbjerg. Og striden mellem de to bunder ifølge anklagemyndigheden i et trekantsdrama om pigen T, der i månederne op til drabet i Tingbjerg havde forhold kørende med både Herekol og Fabricius.

Trekantsdrama
Begge har under retssagen erkendt at kende pigen, men samtidig har begge benægtet, at jalousi skulle spille en nævneværdig rolle.

Læs også: - De vil sparke døren ind og kidnappe mig

Anklagemyndigheden har intet bevis, der direkte knytter tiltalte til hverken drabet eller gerningsstedet. Men under retssagen har anklageren cementeret, at der i dagene op til drabet var både voldelige sammenstød og skudepisoder, der ifølge anklageren havde rod i konflikten mellem Mazdak og Herekol.

Første episode skete 8. august, seks dage før drabet.

Her kom Fabricius, der dengang var AK81'er, sammen med en anden rockerrekrut kørende på Nørrebrogade i Fabricius' hvide Mercedes Vito.

Læs også: Rockere forsøgte bagholdsangreb ved retten

Ved en frisørbutik, hvor Herekol sammen med nogle venner stod på gaden foran butikken, kom det til et sammenstød.

Episoden erkendes af begge parter, men udlægges dog forskelligt.

Et vidne, der var sammen med Herekol har tidligere til politiet forklaret, at synet af Herekol fik Fabricius til at køre ind til siden og rulle sidevinduet ned.

Læs også: Massivt hukommelsestab ved rockerretssag

– Jeg er Maz og vi er fra AK81, skal han ved den lejlighed have sagt. Så steg han ud af bilen og blev overfaldet og spyttet på. Derefter kørte han igen.

Fabricius har en anden udlægning. På retssagens første dag forklarede han følgende:

Vi kom kørende på Nørrebrogade. Her holdt vi ind ved en kiosk (der ligger ved siden af frisørburikken, red), hvor vi skulle ind og købe sodavand. Der hang nogle indvandrere ud på gaden.

Læs også: Herekols forklaring

'Er du Mazdak' spurgte den ene. 'Er du ikke flov over at være så dansk' spurgte han så. Så kommer der fem-seks stykker ud fra en frisør. Der er noget tumult. Jeg bliver slået en gang. De er i overtal, så stiger vi ind i bilen igen og kører vores vej. Det var ikke en episode, der var slem, at den skulle gengældes. Det var ikke så traumatisk. Jeg har fået tæv af indvandrere før, forklarede Mazdak i retten.

Truede i telefonen
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var der forud for episoden en telefonsamtale, hvor en gruppe AK81'ere anført af Fabricius havde ringet Herekol op og svinet ham til.

Læs også: Hadet er intakt

Samtalen er ikke blevet fanget at politiets overvågning. Til gengæld har andre aflyttede samtaler mellem Herekol og T, der blev afspillet i retten, afsløret, at Herekol mistænkte T for at have udleveret hans nummer til AK81'erne.

Skyderi i Tingbjerg
Næste episode skete ifølge politiet samme aftenen efter tumulten ved frisørbutikken.

Omkring episoden har et andet Tingbjerg-vidne forklaret følgende til en politirapport:

- På et tidspunkt kommer den hvide Mercedes Vito ned ad Åkandevej (Vej i Tingbjerg-bebyggelsen, red) og der blev affyret et par skud ud ad den nedrullede siderude. Afhørte var sikker på, at det var Mazdak, der skød.

Ingen blev ramt ved den lejlighed.

Læs også: Bander: - Nu er vi i krig

I retten gjorde vidnet opmærksom på, at politirapporten ikke var underskrevet. Samtidig nægtede han kendskab til indholdet i politirapporten.

skyderi i Nordvest
Sidste episode skete aftenen før drabet i Tingbjerg.

Her var Fabricius på besøg hos pigen T, der dengang boede på en sidegade til Frederiksborgvej i Københavns Nordvest-kvarter.

To andre unge AK81'ere havde netop sat ham af hos pigen og var kørt videre i den hvide Mercedes Vito, da ukendte gerningsmænd affyrede en serie skud mod bilen. Ingen blev ramt.

Sigtet, men løsladt
Dagen efter drabet i Tingbjerg blev Fabricius og tre andre AK81'ere anholdt og sigtet for drabet. Dommeren fandt dog politiets beviser for svage, hvorfor de alle blev løsladt.

I forbindelse med anholdelsen tog politiet forskellige tekniske prøver af Fabricius' tøj. Her fandt man et enkelt krudtpartikel på hans trøje.

Til det har Fabricius i retten forklaret, at han nogle dage for inden havde været ude og skyde med en lovlig startpistol.

Under retssagen har politiets kronvidne MFP, hvis vidneudsagn ved tidligere lejligheder har fået dømt rockere for drab og drabsforsøg, afgivet forklaring.

Læs også: Kronvidnets forklaring

Overfor MFP skal Fabricius have tilstået drabet.

Til det svarede Fabricius, at der var tale om tomt pral.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind