Nytårsaften endte i tragedie for den tidligere bokser Mark Denton.
Den 31-årige brite blev brutalt myrdet få timer før klokken slog tolv, skriver britiske BBC.
Politiet anholdte 1. januar tre unge mænd, der mistænkes at stå bag drabet.
Dræbt af isøkse
Mark Denton blev dræbt af et slag i hovedet fra en isøkse, skriver britiske
The Mirror.
Denton blev bragt på hospitalet i Hartlepool, men var for hårdt kvæstet og døde kort tid efter.
Mark Denton var ifølge Hartlepoolmail et lovende boksetalent, men den professionelle karriere kom aldrig på skinner, da han blev rodet ind i kriminalitet.
Han blev sidste år dømt for røveri.
Var ingen engel
- Han en god fyr. Han var ingen engel, men hvem fortjener, at blive slået ihjel nytårsaften, siger en ven af Mark Denton til
Sky News.
Politiet har på nuværende tidspunkt ikke fundet ud af, hvad motivet bag det brutale drab var.
- Vi er stadig i gang med at sammenstykke de omstændigheder, der førte til drabet på Mark, siger politiinspektør Anne-Marie Salwey til BBC.