Annonce:
Annonce:

Røver sprøjter peberspray i hovedet på butiksfolk

Gerningsmanden blændede to ansatte og en kunde i et supermarked og stak af med pengene fra en af kasserne

Annonce:
Følg Krimi

Bevæbnet med en peberspray slog en maskeret røver onsdag aften til mod en Rema 1000-forretning i byen Hornslet nord for Aarhus. Røveriet fandt sted omkring klokken 21, oplyser Østjyllands Politi.

- Gerningsmanden indfinder sig og sprøjter to ansatte i ansigtet med en peberspray. En kunde bliver også eksponeret for pebersprayen, fortæller vagtchef Per Bennekov.

- Da gerningsmanden har gjort det, tager han kassebeholdningen fra den ene kasse samt nogle cigaretter og er ikke set siden, tilføjer vagtchefen fra Østjyllands Politi.

De to ansatte og kunden i Rema 1000-forretningen, som blev udsat for pebersprayen, er chokerede, men ellers uskadte efter røveriet, lyder det.

Peberspray-røveren beskrives som en 170-175 centimeter høj mand, som er almindelig af bygning og taler dansk. Han var iført mørke bukser, grå arbejdshandsker og en grå jakke med pelskant-hætte.

Manden var maskeret med et tørklæde for ansigtet og stak af fra gerningsstedet til fods.

Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner, der har set eller ved noget om røveriet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er kvindens krop - ikke juristernes
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: