Østjyllands Politi har mandag haft hænderne fulde på grund af trafikulykker som følge af vinterens første snefald.
Først satte en ulykke en stopper for trafikken på E45-motorvejen nord for Randers og senere på eftermiddagen modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om en ulykke på Mejlbyvej mellem Hårup og Mejlby nord for Aarhus.
Løbsk bus dræber én og kvæster to- Der er desværre tale om en dødsulykke, siger vagtchef ved Østjyllands Politi, Jesper Drejer, til Ekstra Bladet.
Skred over i modsatte vejbane
Han fortsætter:
- En personbil er kørt frontalt ind i en saltspreder. En 68-årig kvinde, som var passager i bilen, er omkommet, mens føreren, en 71-årig mand, er livsfarligt kvæstet og indlagt på Aarhus Sygehus.
Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 14.50.
Ingen straffes efter voldsom dødsulykkeFøreren af personbilen mistede formentlig herredømmet over bilen i det glatte føre og slingrede herefter over i modsatte vejbane, hvor den ramte saltsprederen med forholdsvis lav hastighed. Således var det udelukkende det glatte føre, der var skyld i ulykken.