Annonce:
Annonce:

Anbragt 27-årig mand sigtet for sexkrænkelser

En indsat på en sikret institution er sigtet for at sende seksuelt krænkende billeder til jyske skolepiger

Annonce:
Følg Krimi

En række skolepiger helt ned på ni år fik kort efter nytår tilsendt seksuelt krænkende billeder fra en mand over internettet.

Nu har Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi sigtet en 27-årig domsanbragt mand for forbrydelserne.

- Vi har sigtet ham for blufærdighedskrænkelse.

- Vi har ransaget hans værelse og fundet den telefon, der blev brugt, og den skal nu undersøges, så vi kan slå fast, om det også er ham, som har brugt telefonen, siger politikommissær ved Nakskov Politi, Bo von Vürden, til Ritzau.

Manden har angiveligt taget kontakt til de unge piger i Pandrup i Nordjylland fra sit værelse på en sikret institution for udviklingshæmmede, hvor han er anbragt for en voldsdom.

Den pædofile mand udgav sig tilsyneladende for at hedde Ditte Jensen på Facebook. Og i første omgang skønnede politiet, at gerningsmanden var 50-60 år.

Han havde, ifølge politiet, kontaktet pigerne fra sit værelse på Kofoedsminde på Lolland. En sikret institution for udviklingshæmmede, der har begået alvorlig kriminalitet.

Den 27-årige bliver yderligere efterforsket i en lignende sag fra sidste år, hvor politiet fandt børneporno på hans telefon.

- Vi arbejder med en sag om børneporno mod ham, hvor han formentlig også vil blive sigtet, men det er endnu ikke sikkert, siger politikommissæren.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: