Gymnasielærer sigtet for drab: Fortsat hemmeligt hvorfor 74-årig skulle dø

Dommer fastholder lukkede døre i retsmøde om fristforlængelse af gymnasielærers varetægtsfængsling. Dermed står det fortsat ikke klart, hvad der gik forud for, at en 74-årig pensionist fra Tønder døde i sin lejlighed

Den 34-årige drabssigtede gymnasielærer blev fremstillet i fristforlængelses-forhør i retten i Sønderborg torsdag formiddag. (Privatfoto)
Den 34-årige drabssigtede gymnasielærer blev fremstillet i fristforlængelses-forhør i retten i Sønderborg torsdag formiddag. (Privatfoto)

Offentligheden må fortsat ikke få at vide, hvad der skete mellem en 34-årig gymnasielærer og den 74-årige pensionist, Ernst Ellebye, natten til den 21. december.

Under det såkaldte fristforlængelsesforhør ved retten i Sønderborg er dørene torsdag blevet lukket.

Tønder-drabet: Min far fik en meget voldsom død

Dommerens begrundelse for at lukke dørene var, at den sigtede ikke har afgivet forklaring til politiet.

Han fik sin varetægtsfængsling forlænget med fire uger.

Tog måske fejl
Det har fra forsvarets side tidligere været antydet, at den berusede gymnasielærer efter en julefrokost tog fejl af sin egen og pensionistens lejlighed.

Et forhold, som politiet dog aldrig har villet bekræfte, men ifølge Ekstra Bladets oplysninger bor de to mænd meget tæt på hinanden - i bygninger, der bærer en vis lighed.

Læreren kommer ikke - han er sigtet for drab

En genbo tilkaldte på grund af voldsom støj fra pensionistens lejlighed politiet, som fandt den hårdt kvæstede mand bevidstløs. Han døde senere som følge af blandt andet to kraniebrud.

Gymnasielæreren blev fundet og anholdt i Ernst Ellebyes lejlighed.

Sigtet for drab: Gymnasielærer gik forkert

Den 34-årige, der ifølge politiet endnu ikke har afgivet forklaring, kan ifølge hans tidligere forsvarsadvokat ikke kan huske noget fra hændelsen, der udspillede sig natten til 21. december.

Han nægter dog forsøg på manddrab, men det er uklart, om han erkender vold mod 74-årige pensionist.