Annonce:
Annonce:

Mobilbutik tømte kundernes dankort

Kunder i en mobilbutik i et nordsjællandsk butikscenter fik afluret deres dankort, som blev misbrugt til vilde indkøb på nettet

Det lykkedes at aflure kortnumrene på dankortene, når kunderne betalte i mobilbutikken. Det skete muligvis med et skjult kamera. (Foto: Lærke Posselt)
Det lykkedes at aflure kortnumrene på dankortene, når kunderne betalte i mobilbutikken. Det skete muligvis med et skjult kamera. (Foto: Lærke Posselt)
Annonce:
Følg Krimi

Luksusrejser til Dubai, mærkevaretøj, smykker, iPhones og værktøj.

Indkøbslisten var lang, når to brødre købte vildt ind på internettet.

De betalte bare ikke med egne penge, men lænsede deres kunders dankort, som brødrene havde afluret i deres mobilbutik i et nordsjællandsk butikscenter.

Det mener anklagemyndigheden ved Nordsjællands politi, der nu har rejst tiltale for omfattende databedrageri mod de to brødre på 28 og 23 år.

Kundernes dankort blev tømt for samlet 427.868 kroner, mens svindel for yderligere 469.825 kr. blev forhindret, fordi NETS eller netbutikkerne fattede mistanke til transaktionerne.

Måske skjult kamera
Ifølge tiltalen aflurede brødrene kortnumrene og den tre-cifrede sikkerhedskode bag på dankortene, når kunderne betalte i mobilbutikken. Butikken sælger og reparerer mobiltelefoner, tilbehør, iPads med mere.

Annonce:

De fik ikke fat i de fire-cifrede pinkoder, men det er heller ikke nødvendigt, når man køber ind på nettet. Her skal blot anvendes kortnummeret og den tre-cifrede sikkerhedskode.

- Bedragerierne er fortrinsvist gået ud over ældre kunder, der ofte blev bedt om at give dankortet til ekspedienten med undskyldningen om, at dankortterminalen var i uorden, siger sagens anklager Marianne Søltoft Buhl til Ekstra Bladet.

Det er ikke lykkedes politiet at finde ud af, hvordan dankortene teknisk er blevet afluret, men mistanken samler sig om, at der lå et kamera i en skuffe bag disken, som så har affotograferet dankortene med kortnummeret på forsiden og sikkerhedskoden på bagsiden.

Hyggede sig på hotel
De to brødre har erkendt enkelte fupnumre, men nægter sig hovedsageligt skyldige i den omfattende tiltale med 74 forhold, som retten i Helsingør skal pådømme, når sagen starter i maj.

Brødrene er løsladt efter en længere varetægtsfængsling, og de driver nu mobilbutikken videre, erfarer Ekstra Bladet.

Annonce:

Når et dankortnummer var i hus, blev nummeret misbrugt til store indkøb, lyder tiltalen. Der blev blandt andet købt iPhones, iPads og rejser til Marokko, Paris og Dubai ligesom de to gange nød ophold på Hotel Tivoli i København til næsten 10.000 kr. pr. gang.

Der blev købt guldringe for 68.000 kr. og dyrt mærkevaretøj som Canada Goose. Brødrene købte også, ifølge tiltalen, dyrt udstyr til at servicere og reparere biler samt elevationssenge og billetter til Tivoli.

Aflurede også NEM-ID
En kunde i mobilbutikken var tæt på at miste 295.000 kr., da det lykkedes brødrene at aflure hans NEM-ID og adgangskode. De forsøgte først at overføre 280.000 fra Hørsholm Menighedshus Fonds konto i Nordea, og derefter 15.000 kr. fra samme konto, men kunden havde fattet mistanke og fik standset pengeoverførslerne i tide.

Da politiet slog til mod brødrene og ransagede deres butik og hjem, blev der foruden stjålet mærkevaretøj også fundet 2467 falske blå to-zoners klippekort til en samlet værdi på 357.715 kr., som politiet mener, at brødrene havde til hensigt at sælge.

Ifølge anklageskriftet forsøgte brødrene også at snyde deres egen revisor med tre falske fakturaer, der skulle dokumentere omkostninger i mobilbutikken på 203.500 kr., som de ikke havde haft, men som de forsøgte at trække fra i regnskabet.

Ved du noget ? Har du været offer for dankortsvindlerne ? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: