Kontorhoteller er oaser for terrorister

Terrorister og kriminelle kan skjule sig i anonyme kontorhoteller. Derfor slår bagmandspolitiet hårdt ned, når hotelejerne ikke har styr på sine lejere

Statsadvokat Jens Madsen nåede at rejse tiltale mod et kontorhotel på Frederiksberg, før han blev PET-chef. SØIK frygter, at kontorhoteller kan misbruges til hvidvask og terror-finansiering. (Foto: Miriam Dalsgaard)
Statsadvokat Jens Madsen nåede at rejse tiltale mod et kontorhotel på Frederiksberg, før han blev PET-chef. SØIK frygter, at kontorhoteller kan misbruges til hvidvask og terror-finansiering. (Foto: Miriam Dalsgaard)

En god adresse, postbokse og automatisk telefonservice.

Mange små virksomheder lejer sig ind i kontorhoteller, hvor de kan få fælles faciliteter og service nemmere og billigere, end hvis de selv skal leje lokaler og ansætte personale.

Men de 'anonyme' kontorhoteller kan let misbruges af lyssky elementer som kriminelle og terrorister, og derfor er der strenge lovkrav til, at hotelejerne skal føre kontrol med, hvem de lejer ud til.

Kunderne skal registreres, identificeres og hotelejerne har pligt til at føre kontrol med lejerne og vurdere, om der er risiko for misbrug.

Det står i loven om forebyggelse af hvidvask af kriminelt udbytte og finansiering af terrorisme.

Tre sager mod kontorhoteller
Men det er ikke alle ejere af kontorhoteller, der følger loven.

Derfor har Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK, populært kaldet bagmandspolitiet, nu rejst tre sager mod ejere af kontorhoteller for brud på hvidvaskloven.

Mandag starter en sag ved Københavns Byret mod et anpartsselskab og en direktør, der driver et kontorhotel på Frederiksberg, som har undladt at registrere mindst 100 kunder om året i fra 2006 til 2013.

Tiltalen er rejst af daværende statsadvokat Jens Madsen, SØIK, som nu er blevet chef for PET.

SØIK ved ikke konkret, om nogle af lejerne har begået kriminalitet eller støttet terror, men der har været en risiko for det.

Hvis selskabet og direktøren bliver dømt, står de til en kæmpe bøde. I en mindre sag, hvor et kontorhotel gennem to år havde lejet ud til 80 kunder uden kontrol, idømte Østre Landsret en bøde på 100.000 kr.

Ifølge anklageskriftet mod kontorhotellet på Frederiksberg undlod selskabet blandt andet at opbevare identitetsoplysninger på kunderne samt disses formål og omfang med at drive forretning fra kontorhotellet.

Strafferammen efter hvidvaskloven er op til seks måneders fængsel.

Nogle ønsker at gemme sig
- Vi kan havne i en situation, hvor anonyme selskaber bruges til kriminalitet. Derfor er der internationale krav til de såkaldte serviceproviders om, at de blandt andet skal sikre sig identitet på kunderne. Der kan være selskaber som af forskellige årsager ønsker at gemme sig på anonyme kontoradresser, siger vicestatsadvokat Per Fiig, SØIK, til Ekstra Bladet.

Det er Erhvervsstyrelsen, der fører tilsyn med kontorhotellerne, og anmelder dem, hvis der konstateres uregelmæssigheder.

- Vi har lige nu tre sager, hvor der er rejst tiltale mod kontorhoteller efter hvidvaskloven, oplyser Per Fiig.