Annonce:
Annonce:

Dømt for at lække politikeres cpr-numre

12 politikere og ministre fik lagt deres cpr-numre til skue på nettet, fordi IT-mand ville påvise huller i personnummer-registeret. Det koster ham nu en bødestraf

Søren Louv-Jansen, 25, knækkede 12 politikeres personnumre med et simpelt program og lagde dem ud på nettet. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Søren Louv-Jansen, 25, knækkede 12 politikeres personnumre med et simpelt program og lagde dem ud på nettet. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Annonce:
Følg Krimi

Det kostede den 25-årige IT-iværksætter Søren Louv-Jansen en bødestraf, at han fandt store huller i CPR-registeret og afslørede det på internettet.

Han lagde 12 ministres og folketingesmedlemmers personnumre til offentligt skue, efter at han konstruerede et lille simpelt program, et såkaldt cpr-lotteri, der gættede sig frem til politikernes personnumre, blandt dem statsminister Helle Thornings.

Kræver 'CPR-Søren' dømt: Lagde 12 politikeres personnumre på nettet

Københavns Byret har netop idømt 'CPR-Søren' en bøde på 3500 kr.

Anklagemyndigheden havde krævet 10.000 kr. i bøde, men retten fandt, at der var tale om to formildende omstændigheder, nemlig at han gjorde det for at påvise huller i cpr-registeret samt at han hurtigt - efter ni timer - lukkede sin hjemmeside, efter at Datatilsynet havde givet ham påbud om det.

Annonce:

- Jeg råbte og skreg om det her problem i to år, og så går de efter mig i stedet for at løse problemet, sagde Søren Laou-Jansen forleden til Ekstra Bladet. Han nægtede at betale bødeforlægget på 10.000 kr. og derfor kom sagen for retten.

Stod bag CPR-lotteriet: Jeg er blevet sigtet

Han programmerede en Crome-browser til at oprette formularer for mobilabonnementer på Telias hjemmeside og brugte politikernes tilgængelige oplysninger som navne, adresser og fødselsdato. Derpå gættede programmet selv de sidste fire cifre i personnummeret.

På hjemmesiden cprlottery.konscript.com kunne offentligheden dernæst gætte sig til, hvilke cpr-numre, der hørte til hvilke politikere. Personnumrene var altså ikke direkte koblet til de enkelte politikere, blandt dem den radikale leder Margrethe Vestager.

Cpr-hacker: Nu bliver jeg 'the bad guy'

Det er ikke muligt at få en kommentar fra Søren Louv-Jansen, der sidder i et fly på vej på forretningsrejse.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: