Lundin brændte DR-værter af

Bjarne Skounborg - bedre kendt som Peter Lundin - glimrede ved sit fravær, da han fredag havde hevet DR-værterne Kim Bildsøe Lasse og Line Gertsen i byretten

Peter Lundin/Bjarne Skounborg (i midten) har hevet DR-værterne Line Gertsen og Kim Bildsøe Lassen i retten. (Foto: Agnete Schlichtkrull/DR/privat/Linda Johansen)
Peter Lundin/Bjarne Skounborg (i midten) har hevet DR-værterne Line Gertsen og Kim Bildsøe Lassen i retten. (Foto: Agnete Schlichtkrull/DR/privat/Linda Johansen)
Følg Krimi

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Den dømte massemorder Peter Lundin - som nu hedder Bjarne Skounborg - dukkede aldrig op.

Det var ellers ham, som fredag havde hevet DR-værterne Kim Bildsøe Lassen og Line Gertsen i byretten for at have viderebragt oplysninger om, at han står bag et omfattende hashsalg i fængslet Herstedvester.

Det skete i et indslag i TV-Avisen 4. september 2012.

Hans advokat Tage Siboni begundede fraværet med, at Bjarne Skounborg alligevel ikke ikke kunne bidrage med noget nyt i sagen, som omhandlede de - ifølge ham - forkerte anklager, som Bjarne Skounborg hverken er sigtet eller dømt for.

Peter Lundin slæber DR-værter i retten

-Han vil have tv-værterne dømt for at viderebringe udokumenterede anklager mod Bjarne Skounborg, forklarede Tage Siboni under den afsluttende procedure.

I en pause kort inden uddybede han til Ekstra Bladet:

- Historien hviler på en eller flere anonyme kilder. Og fængselsinspektøren har klart taget afstand fra historien.

- Hvorfor er det her så vigtigt for Peter Lundin?

- Der er ingen mennesker, der kan lide at blive udsat for ubegrundede anklager, og vi skal beskytte alle mennesker mod den slags. Ellers kommer vi ud på en glidebane. Det er ikke kun mønsterborgere, der er beskyttet af loven - det er alle, sagde Tage Siboni til Ekstra Bladet.

De to anklagede DR-værter erklærede sig i vidneskranken uenige i, at historien ikke var veldokumenteret, da flere uafhængige kilder bekræftede anklagerne om hashsalg mod Peter Lundin.

De henviste blandt andet til, at historien byggede på interviews med nuværende og tidligere indsatte og ansatte.

Der falder dom i sagen 28. marts.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby