Bildsøe: Ligeglad med Lundins følelser

Kampen mellem Peter Lundin og to DR-værter i Københavns Byret endte uforløst fredag eftermiddag

(Foto: Agnete Schlichtkrull/DR/privat/Linda Johansen)
(Foto: Agnete Schlichtkrull/DR/privat/Linda Johansen)
Følg Krimi

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Kim Bildsøe Lassen lignede mest af alt en mand, der ville foretrække en aften med rolige TV2 Charlie end overgearede DR3, da han og DR-kollegaen Line Gertsen efter godt fem timer endelig kunne forlade Københavns Byret fredag eftermiddag.

De var kaldt til, fordi den firdobbelte morder og livstidsfange Peter Lundin - nu Bjarne Skounborg - havde stævnet dem for injurier i forbindelse med et indslag i TV-Avisen 4. september 2012.

- Jeg synes det er rigtig træls og irriterende at skulle bruge så meget tid og ressourcer på det her, lød det fra Bildsøe Lassen til Ekstra Bladet.

Peter Lundin ville have oprejsning efter anklager i indslaget om, at han 'med hård hånd' skulle stå for hashsalget i Herstedvester. Han skulle stå for indsmugling - sammen med sin kone Betinna Brøns, som kom på besøg næsten hver dag - og salg af hashen.

Peter Lundin slæber DR-værter i retten

Alle anklager blev i indslaget bygget på flere af hinanden uafhængige, anonyme kilder. Anklager, som blev fremsagt af Line Gertsen i indslaget og af Kim Bildsøe Lassen i studiet.

- Hvordan har du det med, at Peter Lundin føler sig uretmæssigt hængt ud?

- Hans følelser har jeg ingen holdning til. Jeg synes, at vi beskrev et generelt samfundsmæssigt problem, og Peter Lundin er en ganske særlig fange, sagde Kim Bildsøe Lassen til Ekstra Bladet.

Peter Lundin havde da også selv bedre at tage sig til og glimrede ved sit fravær. Noget, forsvarsadvokat Peter Lambert ikke lod gå ubemærket hen i sin procedure.

- Jeg undrer mig over fraværet. De burde forklare, hvorfor de føler sig krænket.

Lundin brændte DR-værter af

Det kunne Lundins advokat, Tage Siboni, dog godt svare på.

- Der er ingen mennesker, der kan lide at blive udsat for ubegrundede anklager, og vi skal beskytte alle mennesker mod den slags. Ellers kommer vi ud på en glidebane. Det er ikke kun mønsterborgere, der er beskyttet af loven - det er alle, sagde Tage Siboni til Ekstra Bladet.

Begge parter måtte i øvrigt gå hjem med uforrettet sag. Der falder først dom 28. marts.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby