Annonce:
Annonce:

To mænd dømt for at udnytte rumænere

To mænd er frifundet for menneskehandel, men dømmes for at udnytte rumænere økonomisk

'Garagesagen': I garagen til dette hus i Helsingør boede op til 12 rumænere ad gangen uden varme eller toilet. (Foto: Allan Andersen)
'Garagesagen': I garagen til dette hus i Helsingør boede op til 12 rumænere ad gangen uden varme eller toilet. (Foto: Allan Andersen)
Annonce:
Følg Krimi

To mænd er onsdag ved Retten i Helsingør blevet frifundet for menneskehandel i forbindelse med tvangsarbejde. Til gengæld er mændene blevet dømt for grov økonomisk udnyttelse af rumænere.

Tiltalt i 'garagesagen': - Vi sørgede godt for rumænerne

Det er anden gang inden for kort tid, at Retten i Helsingør har afvist at bruge paragraffen om menneskehandel - der hidtil kun er brugt i sager om prostitution - i forbindelse med tvangsarbejde.

Ved domsafsigelsen konstaterer retsformanden, at bestemmelsen om menneskehandel i straffeloven er "problematisk."

- Det er meget vanskeligt at håndtere bestemmelsen i praksis, siger dommer Benedikte Cederqvist.

Frifindelsen for menneskehandel begrundes med, at der ikke er beviser for, at rumænerne blev udsat for tvangsarbejde.

Den 53-årige Proka Petrovic straffes med fængsel i to år og seks måneder, mens hans søn, 36-årige Dimitrije Dahl, idømmes fængsel i to år.

Annonce:

Tidligere på måneden forsøgte anklagemyndigheden at få en 34-årig mand dømt i en lignende sag. Men der var ikke beviser nok mod manden, og anklageskriftet var upræcist. Anklagemyndigheden har anket dommen til landsretten.

I onsdagens sag finder retten det bevist, at de to mænd systematisk har udnyttet en gruppe rumænske rengøringsarbejderes manglende kendskab til forholdene i Danmark. Derfor findes de skyldige i åger, som er en sjældent anvendt bestemmelse i straffeloven.

Det var faren, der rekrutterede rumænerne, fastslår retten.

Rumænere arbejdede dels i børnehaver og folkeskoler i Nordsjælland og dels i private virksomheder i Midt- og Østjylland.

Lønnen var omkring 3000 kroner om måneden plus logi under usle forhold i en garage, ligesom de fik et til to måltider om dagen.

Arrangementet sikrede far og søn en stor berigelse.

- De kunne køre i dyre biler og så videre, bemærker retsformanden.

Ifølge retten var det den 53-årige far, der var hovedperson i underbetalingen og udnyttelsen af rumænerne.

Annonce:

Sønnen havde en mindre rolle, men til gengæld dømmes han for en række bedragerier til cirka en halv million kroner.

Faren accepterer efter dommen, at han er skyldig i åger. Han vil kun anke straffens længde til Østre Landsret. Sønnen har taget betænkningstid med hensyn til en eventuel anke.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: