Har du oplevet noget tilsvarende? Send os en mail på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)
Et halvt år efter han i efteråret fik stjålet sin iPad under et indbrud, fik en østjysk villaejer forleden et sælsomt livstegn fra iPad'en.
Livstegnet kom fra en mand i Marokko, som telefonisk henvendte sig til den retsmæssige ejer for at få udleveret Apple ID-koden. Ellers var iPad'en ubrugelig.
- Det nægtede den bestjålne naturligvis, og umiddelbart efter kontaktede han politiet, siger politikommissær Thomas Hinge fra Østjyllands Politi.
Frækt tyveri: Fremmed ville have koden til Jannis iPad- Den nye 'ejer' havde sporet iPad'en via Apple's 'find min telefon'-funktion og fundet et telefonnummer, som han så ringede til. Men det fik han intet ud af, og nu kan han ikke bruge iPad'en til noget som helst, siger Thomas Hinge.
- Vi har på det seneste haft en tre-fire lignende sager, hvor folk er blevet kontaktet. Og fælles for dem er, at efter den seneste Apple-opdatering kan iPads og Iphones ikke genåbnes uden den korrekte Apple ID-kode. Dette gælder også, selv om apparatet bliver tømt for alle data og genstartet fra bunden.
- Og dermed er de værdiløse som tyvekoster, siger Thomas Hinge.
Tyveri: Sådan beskytter du din iPad