Tiltale: Politimands kæreste solgte hash for millioner

En 48-årig kvinde, der er kæreste med en politimand, er tiltalt for handel med 231 kilo hash på Christiania. Politimanden sigtes for at have modtaget penge fra hende

Kæresten til betjenten, der angiveligt ville flytte til Thailand til efteråret, er nu tiltalt for organiseret hashhandel på Christiania. Politimanden sigtes for at have modtaget penge fra hendes kriminielle aktiviteter. (Privatfoto)
Kæresten til betjenten, der angiveligt ville flytte til Thailand til efteråret, er nu tiltalt for organiseret hashhandel på Christiania. Politimanden sigtes for at have modtaget penge fra hendes kriminielle aktiviteter. (Privatfoto)
Følg Krimi

I mere end fire år stod en politimands 48-årige kæreste bag skranken i en hashbod i Pusher Street i Christiania og solgte hash, skunk, pot og joints for millioner af kroner.

Sådan lyder politiets tiltale mod den 48-årige kvinde, der har siddet varetægtsfængslet i Vestre Fængsel siden politiets kæmpe aktion den 13. marts mod den organiserede hashhandel på Christiania.

Politimanden, 53, blev også anholdt og varetægtsfængslet i dyb hemmelighed, sigtet for narkohæleri fra kærestens hashsalg.

Betjenten er nu løsladt, men stadig sigtet. Ifølge sigtelsen har han gennem fire år været med til at forsøde livet med pengene fra Pusher Street.

Tiltalen mod politimandens kæreste er delt op i to perioder, men samlet har hun solgt, mener politiet, mindst 231 kilo hashprodukter fordelt på hash, skunk, pot og joints. Hun nægter sig skyldig.

Fra januar 2010 til 30. januar 2013 solgte hun i samarbejde med flere medskyldige mindst 62,89 kilo hashprodukter, lyder tiltalen.

Fra 30. januar 2013 og til anholdelsen den 13. marts i år solgte hun mindst et halvt kilo hash om dagen, der svarer til en samlet mængde på ikke under 168,5 kilo, lyder tiltalen.

Den 48-årige kvinde solgte fra en eller flere hashboder, blandt andet hashbod nummer 7 i Pusher Street.

Fed profit på hash
Politiet har ikke i anklageskriftet sat beløb på den ulovlige fortjeneste, som politimandens kæreste angiveligt har haft. Politimanden sigtes konkret for, at have modtaget større kontante beløb fra kæresten i perioden fra november 2009 til marts i år.

Fortjenesten afhænger af, hvilke typer og kvaliteter hash, der sælges. Almindelig ’rygerhash’ koster 50 kr. pr. gram, mens skunk og fine kvaliteter hash som ’Sort Nepal’ kan koste op til 120 kr. pr. gram.

Et meget forsigtigt skøn er en profit på 20 til 30 kr. pr. gram, siger kilder til Ekstra Bladet. Det betyder, at de 231 kilo hash kan have givet den 48-årige kvinde en fortjeneste på mellem 4,6 og 6,9 millioner kr.

Pusherne på Christiania køber ofte hashen direkte fra smuglerne til engrospris.

– Vi ved, at den største fortjeneste ligger på Christiania, siger politikommissær Steffen Th. Steffensen, narkosektionen.

Efter politiets aktion på Christiania er priserne på hash ikke steget. Der er åbenbart stadig forsyninger nok. Politiet skønner dog, at hashsalget i Pusher Street er faldet, fordi der kommer færre kunder.

Levede et dobbelt-liv
Ekstra Bladet afslørede i marts, at den 53-årige politimand fra Københavns politi var blevet fængslet bag ’dobbelt-lukkede’ døre i hashsagen fra Christiania.

Han levede tilsyneladende et dobbelt-liv med en hustru i Danmark og den 48-årige kæreste, der officielt bor på Christiania.

Politimanden ejer en luksusejendom i Skåne med en grund på 10.000 kvadratmeter, en Audi, en Volvo, en motorcykel og otte campingvogne.

Han flyttede til Sverige i 2009 og drømte om at lade sig pensionere fra politijobbet til efteråret og flytte til Krabi i Thailand, hvor han havde købt et hus og en restaurant kontant for samlet 410.000 kr.

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind