Saxenhøj: Tilsyn advarede om kniv-risiko i 2011

Tilsyn advarede i 2011 om risiko for knivstikkeri på Saxenhøj. Selv om ledelsen tog det alvorligt og lavede ændringer, indtraf tragedien i sidste uge. Enhedslisten undrer sig

(Foto: Per Rasmussen)
(Foto: Per Rasmussen)

De er blevet mere rå. De benytter knive.

Læs mere: Saxenhøj advaret om kniv-risiko allerede i 2011

I 2011 advarede en tilsynsrapport direkte om, at der var stor risiko for, at de ansatte kunne blive stukket ned på Forsorgshjemmet Saxenhøj.

I forrige uge blev en 69-årig læge blev stukket ihjel, da en beboer gik amok med en kniv. En 40-årige socialrådgiver døde efterfølgende af sine kvæstelser, mens en beboer fik flere knivstik.

Direktør Alma Larsen fra Guldborgsund Kommune afviser, at advarslen blev overhørt. Der er blevet handlet i tilstrækkeligt omfang i forhold til tilsynsrapporten, fastslår hun.

- Der blev gjort nok, siger Alma Larsen.

LÆS OGSÅ: Her er den stille dræber i din kantine

Hun fortæller, at personalegruppen efterfølgende fik ekstra uddannelse i at håndtere stressede situationer og konflikter, og at der blandt andet blev lavet ændringer i Saxenhøjs fysiske indretning omkring medicinudleveringen.

Grøn smiley
Kommunens næste tilsynsrapport fra 2012 nævner heller ikke risikoen for knivstikkeri længere.

Den konkluderer i stedet, at beboer og medarbejder er tilfredse med stedet. Gruppen af truende misbrugere er også blevet mindre, står der.

Samme år fik forsorgshjemmet en grøn smiley af Arbejdstilsynet.

LÆS OGSÅ: Rengøringschef: En anbefaling koster et blowjob

På den baggrund vurderer kommunen i dag, at forsorgshjemmets tiltag over for advarslerne var tilstrækkelige.

- Ellers får man ikke en grøn smiley af Arbejdstilsynet året efter. Arbejdstilsynet har ikke peget på, at der var noget, vi skulle udbedre i deres rapport fra 2012. Hverken i forhold til knive eller noget andet, siger Alma Larsen.

Enhedslisten: Det kalder på opmærksomhed
Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Jørgen Arbo-Bæhr undrer sig.

Han har nu kaldt beskæftigelsesminister Mette frederiksen (S) i samråd på baggrund af knivdrabet på Saxenhøjen.

- Jeg synes, at det er underligt, at de har fået den tilsynsrapport. De siger, de har handlet. Det har de måske også, men i sidste ende var det ikke nok. Det kalder på opmærksomhed på hele det område. Vi er nødt til at gøre endnu mere, siger han.

Det er mindre end et halvt år siden, at en 37-årig kvindelig sosu-assistent blev knivdræbt af en 72-årig mandlig beboer på bostedet Ringbo i Bagsværd.

Det er uacceptabelt, at folk, der er ansat på forsorgshjemmene skal opleve så mange voldelige hændelser, mener han.

- Vi skal lave en national handleplan mod vold, men alle de her forsorgshjem skal også lave en lokal handleplan, så vi undgår situationer som den på Saxenhøj, siger Jørgen Arbo-Bæhr.

Sorteper på forsorgshjemmene
På trods af advarslerne fra 2011 mener Socialpædagogerne og Dansk Socialrådgiverforening, at de ansattes sikkerhed er blevet taget alvorligt på Saxenhøj.

LÆS OGSÅ: Efter knivdrab: Ansatte trygge ved sikkerhed

- Jeg kan ikke umiddelbart se, at der er noget svigt i forhold til procedurer, sikkerhedsforhold og ledelse i Saxenhøjsagen, siger formanden for Socialpædagogerne, Benny Andersen.

Én årsag til de mange voldesepisoder er ifølge Benny Andersen, at beboerne på landets forsorgshjem er blevet mere krævende og mere syge. Deres misbrug er ikke længere alkohol men ofte kokain eller andre stoffer.

- Det er en kendsgerning, at behandlingspsykiatrien udskriver folk hurtigere, end de burde, på grund af ressourcer. Ofte udskrives de til ingenting. Så risikerer sorteper og problemerne at havne et sted som Saxenhøj, siger Benny Andersen.

Folk med psykoser hører til i psykiatrien
Robert Olsen, der er forstander på Kofoeds Skole, har 20 års erfaring med at håndtere samfundets mest udsatte mennesker og regnes for at være en af landets førende eksperter inden for området.

LÆS OGSÅ: Juhuu! 50.000 nye job på vej

Han mener også, at for mange mennesker med psykiske lidelser havner på forsorgshjemmene i stedet for på psykiatriske afdelinger.

- Det kan være mennesker, der får psykoser og burde være på en psykiatrisk afdeling. Når vi ser de voldelige episoder har det mere at gøre med sådanne problemer end forholdene på forsorgshjemmene, siger Robert Olsen.