Ved du noget? Send en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)
Noget tyder på, at en 34-årig gymnasielærer i sin brandert har taget fejl af sin egen opgang og en nærliggende opgang, da han natten til 21. december skulle hjem fra en julefrokost.
I en lejlighed på Bargumsvej i Tønder blev en 74-årig mand udsat for så grov vold, at han senere døde af sine kvæstelser. Politiet kunne kort efter anholde den 34-årige mand i den 74-årige Ernst Ellebyes lejlighed.
Men der kan altså være tale om, at den 34-årige ved en fejl er endt i en anden lejlighed end sin egen.
Gymnasielærer sigtet for drabDet antyder i hvert fald forsvarsadvokat Jørn Svanberg over for Ekstra Bladet.
- Det kan være tale om et uheld - hvis man ser på, hvor det er sket, og hvor gymnasielæreren bor, lyder det fra Jørn Svanberg.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger boede de to mænd meget tæt på hinanden - i opgange, der ligner hinanden en del.
Fængslet for grov voldAdvokaten kan ikke kan uddybe yderligere, da detaljerne omkring sagen er fremsat i et lukket grundlovsforhør af hensyn til efterforskningen.
Han tilføjer dog, at den 34-årige ikke kan huske noget fra hændelsen - men han nægter forsøg på manddrab.
- Og indtil videre benægter han også vold, siger forsvarsadvokaten til Ekstra Bladet.
- Men hvad der egentlig skete, det er det, vi skal finde ud af, siger han.
74-årig mand død efter overfaldHan siger videre, at det overraskende at manden, der er familiefar, er endt i denne situation. Der er tale om 'en pæn og ordentlig mand', lyder det.
- Da jeg hørte om sagen, tænkte jeg, at det simpelthen ikke kunne passe. Han er også selv meget berørt og trykket af sagen, siger han om sin 34-årige klient.
De to mænd kendte ikke hinanden på forhånd.
Spørger man politiet, er der nærmest ingen tvivl om, at den 34-årige gymnasielærer, som lige nu sidder varetægtsfængslet for drab, er den rigtige gerningsmand.
- Nu skal man jo ikke lægge hovedet på blokken, men vi er ret sikre på, at vi har fat i den rigtige mand, sagde vicepolitiinspektør Bent Thuesen dagen efter drabet.