TV: Muskuløs bedstemor smadrer tyv i jorden

En mand forsøgte at stjæle amerikanske Shirley Rupps taske. Det skulle han ikke have gjort

Shirley Rupp fra Tucson, Arizona er den helt forkerte bedstemor, en tyv kan forsøge at stjæle fra.

- Jeg arbejder virkelig hårdt for mine penge, og du kan bare ikke tillade at folk tager dine ting fra dig, så det gjorde jeg ikke, lyder det fra den 64-årige kvinde, som har seks børnebørn, og er veltrænet.

Og nye overvågningsbilleder viser, at Shirley Rupp mener hvad hun siger.

Artiklen fortsætter under billedet



Shirley Rupp er ganske fredelig - lige indtil nogen forsøger at overfalde hende (Privatfoto)
Shirley Rupp er ganske fredelig - lige indtil nogen forsøger at overfalde hende (Privatfoto)


Da en hætteklædt mand for nyligt løb ind på hende, og forsøgte at hugge hendes taske, blev tyven omgående kastet i gulvet, og jagtet af super-bedstemoren.

- Mine venner, og endda mig selv, er chokeret over at det er mig på optagelserne. Jeg er en meget fredelig person, siger Shirley Rupp, der forklarer, at hun ikke engang ser actionfilm, .

Tv: Butikstyv får tæsk af politiet

Tyven flygtede ind i en bil, med bedstemoren i hælene. Hun måtte dog opgive jagten:

- Jeg er en temmelig hurtig løber, men jeg havde klip-klappere på, forsvarer Shirley Rupp sig.