Annonce:
Annonce:

Familie flygtede fra tvangsfjernelse

Forældre med otte børn, der skulle tvangsfjernes, flygtede til Sverige og søgte asyl under ny identitet. De sidder lige nu anklaget i retten

Familien med de mange tvangsfjernede børn flygtede fra Tarm til Sverige. (Foto: Ole Frederiksen).
Familien med de mange tvangsfjernede børn flygtede fra Tarm til Sverige. (Foto: Ole Frederiksen).
Annonce:
Følg Krimi

En 53-årig mand og en 38-årig kvinde bliver i disse timer tiltalt for at have flygtet og skjult deres otte børn, efter at de danske myndigheder i oktober 2010 besluttede at tvangsfjerne otte af parrets 10 børn.

Parret, som ifølge Ekstra Bladets oplysninger har været separeret i to år, assisteres af en tolk ved Retten i Herning, hvor de risikerer fængsel i op til to år, hvis de kendes skyldige.

Manden nægter sig skyldig, mens kvinden erkender sig delvis skyldig med en forklaring om, at hun adlød manden, der ikke ville acceptere tvangsfjernelserne og derfor planlagde flugten.

Familie koster kommune 21,5 mio kr.
Parret flygtede til Sverige i et halvt år, efter at det stod klart, at børnene skulle tvangsfjernes. Årsagen til tvangsfjernelserne er ikke oplyst i retten, men ifølge Ekstra Bladets oplysninger har den 58-årige mands voldelige adfærd været medvirkende til beslutningen om tvangsfjernelserne.

- Børnenes far truede med at brænde mig og børnene i vores lejlighed, hvis jeg ikke ville være med til at flygte, forklarede den 38-årige mor, da retsmødet begyndte lidt efter klokken ti.

Annonce:

Ifølge kvinden truede manden hende med en kniv og sagde, at han ville dræbe hende, hvis hun ikke flygtede med børnene.

Kvinden og de otte børn opsøgte et asylcenter i Sverige, hvor de boede i en uge, inden manden gjorde dem selskab.

Familien blev tidligt om morgenen 29. marts anholdt af svensk politi på foranledning af de danske myndigheder.

De otte børn i alderen fem til 18 år -tre drenge og fem piger - opholder sig nu på to forskellige institutioner.

Den 38-årige kvinde, der ligesom sin fraseparerede mand er fra Somalia, opsøgte efter hjemkomsten til Danmark et krisecenter. Hun bor nu alene.

- Min mand blev ved med at være voldelig og true mig. Jeg kunne ikke holde det ud, siger den 38-årige kvinde, som blev gift med børnenes far, da hun var 14 år og gravid.

Kvinden fik i juni 2012 tilkendt forældremyndigheden over alle parrets børn, som er opvokset i Danmark.

Familien boede i Tarm i Vestjylland, da myndighederne besluttede at tvangsfjerne børnene for lidt over tre år siden.



Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
LIGE NU

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: