Ekspert: Derfor bliver så mange kvinder voldtaget i Indien

Det er ikke længere sikkert for kvinder at bevæge sig rundt i Indien. Dansk ekspert peger på kulturelle forskelle som en af grundene til de mange voldtægter

Kender du noget til sagen? Er du i Indien? Så send os en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

En 51-årig dansk kvinde er blevet voldtaget af en gruppe mænd i New Delhi i Indien, oplyser nyhedsbureauet AFP.

Ifølge AFP skete den gruopvækkende voldtægt sent tirsdag aften. Hun blev truet med en kniv.

Det er ikke sikkert
Den seneste voldtægt er blot en af mange i Indien.

Den danske ekspert Stig Toft Madsen, som er tilknyttet som seniorforsker ved Nordisk institut for asienstudier, mener at det er blevet farligere for kvinder at færdes i Indien.

- Det er ikke sikkert at bevæge sig alene rundt som hverken indisk eller udenlandsk kvinde uden en eller anden form for mandlig eller kvindelig beskyttelse. Udenlandske kvinder har i et vidst omfang gjort det med held, men det kan tyde på, at det er blevet farligere. Det har tilsyneladende ikke nogen afskrækkende effekt, at man er almindelig turist, siger eksperten og tilføjer:

- I finansverdenen har du indekser, der bliver nedjusteret og opjusteret. På den måde kan man sige, at hvis du har en kreditværdighed, der vurderer hvor sikkert det er at færdes i Indien som kvinde, så har den tidligere været rimelig, men nu skal den nok nedjustere.

Indien rystet af mange voldtægter

Den seneste tid er Indien blevet rystet af an lang række brutale voldtægtssager. Det er svært at svare entydigt på, hvorfor det sker, forklarer Stig Toft Madsen.

En af grundene kan dog findes i det kultursammenstød, der er mellem de traditionelle indiske normer og det moderne samfund.

Lette ofre
- Det væsentlige er, om kvinden er ledsaget eller ikke ledsaget. I det indiske system er det sådan, at kvinder altid er under en eller anden form for kontrol. Før de bliver gift er de under familiens kontrol, efter de bliver gift, er de under mandens kontrol. Specielt unge kvinder er under meget stort opsyn, og det harmonerer jo ikke med det moderne samfund, hvor unge kvinder også har jobs, uddannelse og går ud og morer sig.

- Hvordan bliver kvinder, der går rundt alene opfattet?

- De bliver betragtet som lette ofre og billige kvinder. Hvis hun ikke er under sin familie eller mands beskyttelse, så er hun enhvers eje. De har lavere status

Dansk ambassade yder støtte til voldtaget kvinde

- Reaktionen på de mange grove voldtægter har været en strammere lovgivning, men spørgsmålet er, hvor meget det har ændret på de traditionelle kønsroller.

- Er det nok at stramme loven?

- Nej, der skal også ændringer til på det kulturelle og psykologiske plan. Indien er bagud på det seksuelle område. Der er stadig meget stramme bånd på kønsrelationerne. De er ikke tisdsvarende og fungerer ikke i det moderne samfund. Normen er stadig sådan, at der ikke er adgang til sex før ægteskabet, og alderen for ægteskabets indgåelse er efterhånden ret høj. Helt op i tyverne. Efter min mening må det skabe nogle seksuelle frustrationer.

Tilbage i Danmark
Politiet i New Delhi siger til Ekstra Bladet, at man er i fuld gang med efterforskningen.

Dansk kvinde gruppevoldtaget i Indien

Politikommisær Deepak Mishra oplyser, at kvinden har forklaret, at otte mænd stod bag voldtægten.

Kvinden har ifølge The Times of India fik den 51-årige frarøvet sine ejendele under voldtægten.

Hun har forladt Indien med en fly til København tirsdag. Hun nåede angiveligt ikke at gennemgå en medicinsk undersøgelse inden sin afrejse.

Kender du noget til sagen? Er du i Indien? Så send os en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)