Den 53-årige far og 38-årige mor til i alt 10 børn kunne drage et lettelsens suk i Retten i Herning, da dommer Peter Bredahl for få minutter siden læste domsmandsrettens kendelse op:
- I idømmes den samme straf på 20 dages betinget fængsel, fordi vi ikke har det fornødne grundlag for at afgøre, om manden truede kvinden til at flygte med børnene.
Drama i retten: Far smidt ud- Men vi kan objektivt konstatere, at I begge har deltaget i planlægningen og udførelsen af flugten fra børnenes tvangsfjernelser i seks måneder.
De to dømte, som ikke har boet sammen i to år, var herefter hurtige til at reagere med en accept af dommen, som kun eksekveres hvis de to tiltalte begår noget strafbart inden for det næste år.
Var på flugt i seks måneder
Det nu fraseparerede par, der kom til Danmark på flugt fra borgerkrigen i Somalia tilbage i 2001, har indtil nu kostet skatteyderne 21,5 millioner kroner.
Beløbet er den foreløbige pris for, at myndighederne i oktober 2010 tvangsanbragte syv af deres 10 børn. Et andet barn var tvangsfjernet i forvejen, mens de to ældste sønner ikke længere boede i parrets hjem i Tarm, da beslutningen om at anbringe de syv søskende blev taget i 2010.
De dømte var på flugt i seks måneder fra efteråret 2010 og til anholdelserne 29. marts 2011. Under flugten løj forældrene over for de svenske myndigheder ved at sige, at de kom direkte fra Somalia. De brugte også falske identiteter til at opnå asyl i Sverige.
Familie flygtede fra tvangsfjernelseEt anonymt tip førte de danske myndigheder på sporet af familien, som svensk politi vækkede i et asylcenter tidligt om morgenen 29. marts 2011.