Yderligere to anholdt efter knivstik

Tumult udviklede sig natten til lørdag til et alvorligt knivstikkeri. Nu er yderligere to unge mænd anholdt

En 19-årig mand sidder allerede varetægtsfængslet i fire uger efter et skænderi i Albertslund udviklede sig til knivstikkeri.

I nat er det så lykkedes politiet at anholde yderligere to unge mænd, som befandt sig på gerningsstedet, da episoden udviklede sig.

De to nye anholdte er henholdsvis 19 og 20 år gamle. De vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør, oplyser vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi, Jeff Kongedam Nielsen, over for Ekstra Bladet.

19-årig fængslet i fire uger for knivstik

- Vi havde et par adresser, hvor det lykkedes os at finde dem, forklarer han om anholdelserne.

Knivstikkeriet skete tidligt lørdag morgen i Galgebakken i Albertslund, da en gruppe unge var samlet til det, der formentlig var en fest.

Ofret en 22-årig mand blev indlagt på Rigshospitalets traumeafdeling. Han er uden for livsfare, oplyser lægerne.

Efterforskerne mener, at syv til ti personer befandt sig på gerningsstedet. Det er endnu ikke lykkedes at klarlægge et motiv til forbrydelsen.