Annonce:
Annonce:

Hemmelige billeder centralt bevis i sag om tattoo-skyderi

Stort hemmelighedskræmmeri omkring vigtige billeder i skudsag fra Køge

Ifølge anklageskriftet sendte denne 25-årige mand to børn 'i byen' for at begå drabsforsøg.
Ifølge anklageskriftet sendte denne 25-årige mand to børn 'i byen' for at begå drabsforsøg.
Annonce:
Følg Krimi

RETTEN I GLOSTRUP (Ekstra Bladet): En billedserie taget under mystiske omstændigheder spiller en helt central rolle i retssagen, hvor 25-årige Oruc Türkoglu og en 16-årig dreng er tiltalt for et skyderi i Køge i februar i fjor.

Her var målet tattoo-shoppen State of Grace på Nørre Boulevard. Og det skete tidligt om eftermiddagen, mens fire personer befandt sig i butikken.

16-årig erkender tattooskyderi: - Vi skød for at skræmme

Den pågældende person, der har taget billederne, skal ikke vidne i sagen. Det skal til gengæld den polititekniker, der efterfølgende har bearbejdet billederne.

Skud mod tattobutik: 16-årig på anklagebænken i dag

De omtalte billeder er ifølge anklager, Thomas Hugger, taget en lille time før skudepisoden mod tatto-butikken. Billederne viser tre personer. To på den røde scooter, der blev brugt som køretøj ved skudepisoden, og en person, der taler med de to på scooteren.

Annonce:

Ifølge anklageren viser billedet, hvordan tiltalte Oruc Türkoglu instruerer de to gerningsmænd forud for skyderiet.

Viser de tiltalte
På de ene billede ser man tydeligt, at den tiltalte 16-årige er fører af knallerten.

Billederne er omgærdet af hemmelighedskræmmeri. Og i forbindelse med billederne, vil anklageren derfor dokumentere en af politiets kildefører-rapporter, der skal underbygge billedet.

Dermed antydes det, at billedserien på den ene eller anden måde er taget af en af politiets hemmelige kilder i bandemiljøet.

Det store hemmelighedskræmmeri medfører hævede øjenbryn hos forsvarerne, der stiller spørgsmål ved den fremgangsmåde.

Politi: 14-årig affyrede skud mod rockere

Forsvarerne mener ikke, de har nogen som helst mulighed for at vurdere billedernes gyldighed som bevis i sagen.

Sagen om de hemmelige billeder har allerede været drøftet ved et tidligere og særskilt retsmøde.

Annonce:

Nødvendig fremgangsmåde
Foreløbigt har det ikke været nævnt i retssagen, hvordan de hemmelige billeder er blevet til.

-Der er tale om en bandesag, og derfor er det nødvendigt at gøre det på denne måde. Vi forsøger at være så åbne som overhovedet muligt omkring billederne, siger Thomas Hugger.

Han forklarer, at det vigtigste billede ikke er direkte beskåret.

- Der er tale om, at der på billedet er zoomet ind. Det er sket, så man ikke kan se vinklen, hvor man derfor ikke kan se, præcis hvor billedet er taget fra, siger anklageren.

- Det handler ikke kun om billedet, men også om kildefører-rapporten. Den indeholder oplysninger, som vi på absolut ingen måde har mulighed for at vurdere, argumenterede Gitte Juul Jensen, forsvarer for den 16-årige.

Annonce:

-Der er tale om, at man vil beskytte vidnet. Men det kan gøre på mange andre måder. Eventuelt ved at vidnet afgiver forklaring, hvor man ikke kan se vidnet, siger Gitte Juul Jensen, der mener, at kildeførerrapporten skal afvises som bevis i sagen.

Retten træffer afgørelse i sagen om billederne og kildefører-rapporten senere.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er kvindens krop - ikke juristernes
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: