Satte ild til butik: De solgte de forkerte øl

To mænd formåede at udtrykke deres utilfredshed over manglende øl af specifikt mærke i kiosk i Dortmund.

Politiet i Dortmund har offentliggjort dette billede fra overvågningskameraet i den butik, som to mænd forsøgte at brænde ned. (Politifoto: Dortmund Politi)
Politiet i Dortmund har offentliggjort dette billede fra overvågningskameraet i den butik, som to mænd forsøgte at brænde ned. (Politifoto: Dortmund Politi)

De fleste kender frustrationen over, at det lokale supermarked er løbet tør for lige netop den vare, man var taget af sted for at købe.

Det er heldigvis yderst sjældent, at danske kunders frustrationer fører til samme yderligheder, som to tyske mænds utilfredshed gjorde forleden.

Søndag morgen ved 5-tiden troppede de nemlig op i en kiosk i Dortmund for at købe lidt ekstra øl til at bygge videre på deres i forvejen heftige brandert. Men på trods af tilstanden var de to mænd yderst kræsne, og de var derfor opsatte på at øllene skulle være af mærket Becks Gold. Det skriver Münsterland Zeitung.

Bedstemor i alarmopkald: Bring en øl

Butiksmedarbejderen måtte dog fortælle de to mænd, at butikken ikke solgte det mærke, og de forlod derfor butikken.

Omkring 20 minutter vendte de to mænd tilbage med en benzindunk, og efter en kort samtale med medarbejderen begyndte den ene mand pludselig at hælde væske fra dunken ud i butikkens indgang, hvorefter han satte ild til det.

De to mænd flygtede fra stedet, mens branden medførte mindre skader på butikkens indgangsparti.

Politiet har endnu ikke pågrebet de to mænd, der beskrives som polsktalende og omkring 30 år.