Dansk statsborger sigtet for terror

54-årige Said Manzour, der tidligere har afsonet en dom for at opfordre til terror, er blevet sigtet igen

Said Mansour skal endnu engang i retten for at have opfordret til terror. (Foto: Ole Buntzen)
Said Mansour skal endnu engang i retten for at have opfordret til terror. (Foto: Ole Buntzen)

Ved du noget om sagen? Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst) eller send os en mail på 1224@eb.dk

En 54-årig dansk statsborger er blevet anholdt af Københavns Politi og sigtet for tilskyndelse til terror. Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der tale om den 54-årige Said Mansour, som i 2007 fik en dom på 3,5 år for netop opfordringer til terror.

Said Mansour i ny terrorsag

I sigtelsen lyder det, at den 54-årige Manzour blandt andet har frembragt 'en lang række opfordringer til væbnet jihad og hyldest af hellige krigere, herunder hyldest af Osama Bin Laden og terrorangrebet på World Trade Center i USA den 11. september 2001 samt hyldest og forherligelse af fremtrædende danske jihadister.'

Det er et samarbejde med britisk politi, der førte til, at den 54-årige blev anholdt sent tirsdag eftermiddag.

Terrordømt udstiller tegninger

- Vi har i denne sag arbejdet tæt sammen med London Metropolitan Police. Vores engelske kolleger har medvirket til at gøre Københavns Politi opmærksomme på, hvordan sociale medier blev benyttet til at formidle den anholdtes budskaber og opfordringer, siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen, leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet, Københavns Politi.

Said Mansour, der tidligere er blevet døbt 'Boghandleren fra Brønshøj' i pressen, blev dømt i 2007 og anholdt igen i marts sidste år, hvor han endnu engang blev sigtet for tilskyndelse til terror.

Dømt islamist skal vidne i terrorsag

Det var Mansours gentagende historik, der fik politiet til at foretage fornyet anholdelse. Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg onsdag med krav om varetægtsfængsling.

- Vi har imidlertid konstateret, at den pågældende har fortsat sine opfordringer. Sigtelserne fra marts omhandlede udgivelsen af bøger, som opfordrer til at deltage i jihad. Efterfølgende har den pågældende medvirket til at udgive yderligere en bog, forklarer Jens Møller Jensen.

Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.