Privatdetektiv fældede Champagnedrengen

Efter Champagnedrengen Mads Dinesen havde snydt et leasing-firma, hyrede firmaet en privatdetektiv til at finde bilen, og det lykkedes, lyder sigtelsen mod jetset-drengen

Mads Dinesen er sigtet for femten forhold i forbindelse med bedrageri-sagen, der kører mod ham i øjeblikket. (Foto: Privat)
Mads Dinesen er sigtet for femten forhold i forbindelse med bedrageri-sagen, der kører mod ham i øjeblikket. (Foto: Privat)
Følg Krimi

Kender du til Mads Dinesens fortid, så tip os på 1224@eb.dk eller sms på 1224 (alm. sms-takst)

RETTEN I GLOSTRUP (Ekstra Bladet): Mads Dinesen er sigtet for femten forhold i en bedrageri-sag, som også omfatter en 33-årig mand, der er omfattet af navneforbud. De to erhvervsmænd er i alt sigtet for bedrageri for op mod 30 millioner kroner i to seperate sager.

Det kom frem ved retten i Glostrup torsdag formiddag.

Anklager til bleg champagnedreng: Er du okay, Mads?

En af sigtelserne går på, at 'Champagnedrengen' og hans samarbejdspartner, havde leaset en BMW uden at betale selskabet BMW Finansiel Service Denmark A/S.

Trods det, at selskabet sendte adskillige rykkere ud, fik de ikke så meget som en krone for leasingen, der i alt løb op i en regning på 388.000 kroner.

Selskabet fik dog deres bil tilbage, efter de havde hyret en privatdetektiv til at opspore bilen.

Mads Dinesen: Disse 140.000 kr. kan søges af værdigt trængende

Det lykkedes, da detektiven fandt bilen på en parkeringsplads ved Fisketorvet i København den 24. april 2013.

Det var dog ikke den eneste gang, at de to sigtede angiveligt forsøgte sig med leasing-svindel.

Et andet selskab, Bavaria, var mere mistroiske overfor Dinesen og hans makker, og de opdagede ifølge politiet, at kautionserklæringen var falsk.

Sådan tjener Dinesen til champagnen

Torsdag formiddag er to lange grundlovsforhør i gang i retten i Glostrup og Københavns byret, hvor henholdsvis Mads Dinesen og en 33-årig mand, der er omfattet af navneforbud, er på pinebænken.

Her skal det besluttes om de to sigtede skal varetægtsfængsles, mens efterforskningen står på.

Både Mads Dinesen og den 33-årige mand blev anholdt onsdag morgen lidt over 9. En tredje mand er ifølge Ekstra Bladets oplysninger også anholdt i forbindelse med sagen.

Dinesen deler ud: 'Giver du et par bryster?'

Ifølge anklagemyndigheden er der stadig folk, der er involveret i sagen, der er på fri fod. Derfor bliver begge grundlovsforhør afholdt for lukkede døre.

Kender du til Mads Dinesens fortid, så tip os på 1224@eb.dk eller sms på 1224 (alm. sms-takst)

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Fiduskunst og magistervrøvl

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+