Efter Ekstra Bladets afsløringer, hvor en afhoppet svensk nynazist deler sin hidtil hemmeligholdte viden om det uopklarede bombeattentat i Søllerødgade i 1992, vælger Københavns Politi nu at genåbne sagen. Det bekræfter drabschef Jens Møller fra Københavns Politi overfor Ekstra Bladet her til formiddag.
Enken fra Søllerødgade-sagen: – Jeg ønsker ikke hævnPartikammerat: – Jeg var den sidste, der så Henrik i live
- Vi har med interesse læst Ekstra Bladets artikler og hæfter os naturligvis ved især de navngivne personer, der nu træder frem og som efter sigende kan sættes i forbindelse med bomben, lyder det fra drabschefen.
Ekstra Bladet erfarer desuden, at sagens akter, der hidtil har stået på arkivet, nu er hentet frem og vil blive gjort til genstand for ny gennemlæsning med den nye viden i baghovedet.
Bomben i Søllerødgade: Henrik var chanceløsSøllerødgade-bomben: Få overblikket her
Bomben, der blev leveret i en foret kuvert med posten til Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade på Nørrebro, kostede den 29-årige Henrik Christensen livet. Som Ekstra Bladet afslørede i weekenden var bomben så kraftig, at både hans hoved og hænder blev revet af, da han åbnede den telefonbogs-store kuvert.
Drabet er aldrig blevet opklaret, men efterforskningen pegede dengang i flere forskellige retninger. En gik på, at Henrik Christensen selv havde siddet og fiflet med en bombekonstruktion. En anden var, at gerningsmændene skulle findes blandt det højreradikale miljø, hvori flere centrale personer dengang også blev mistænkt og afhørt adskillige gange. Men efterforskningen førte aldrig til en opklaring.
Angrende nynazist: Sandheden om bombedrabet i SøllerødgadeDerfor står han frem: Håber, Henriks familie kan komme videre
Uopklarede drabssager forældes aldrig i Danmark, og derfor vil Københavns Politis drabsafdeling nu forsøge at sagen i et nyt lys med de nye oplysninger. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger vil nye afhøringer af centrale personer i sagskomplekset da også indgå som en naturlig del af den genoptagne og fornyede efterforskning.
Opdateres...













































