Den fjerdemand, som politiet leder efter i forbindelse med smuglersagen fra Ålbæk Havn, kan meget vel være en bekendt til den norske storrøver David Toska.
Det skriver norske NRK.
I hvert fald bør politiet have en mand i 30'erne i søgelyset - en mand, der tidligere har arbejdet tæt sammen med den 36-årige mand, som politiet allerede har anholdt, og som har indrømmet smugling af 45 af de 250 kilo hash, politiet har fundet.
Det mener en kilde i det organiserede kriminelle miljø, som NRK har talt med. Men det bliver nok svært at finde den omtalte mand - siden søndag har han nemlig været som forsvundet ud i den blå luft.
- Hvis det bliver varmt om ørene på ham, så smider han telefonen og går under jorden. Han er vant til det, og det ser ud til, at han har gjort det nu, siger en kilden til NRK.
Læs også:
Smuglerbande knyttes til dramatisk storrøveriManden, som menes at være bagmanden bag den smugleraktion, der søndag kostede en nordmand livet i Ålbæk Havn, er angiveligt David Toskas højre hånd.
Toska blev kendt i det meste af norden, da han i 2004 tog del i et stort røveri mod Norsk Kontantservice (Nokas). Her affyrede en røverbande i Stavanger mere end 100 skud og dræbte en politibetjent, før de slap afsted med et tocifret millionbeløb.
NRK's kilde fortæller, at manden, som nu er forsvundet, tidligere har arbejdet tæt sammen med den 36-årige om det 'forberedende arbejde'.
- De plejer at booke hoteller, skaffe biler og andet i den stil. De deltager normalvist ikke i selve fragten, fortæller kilden.
Politiet bekræfter: Vi leder efter en fjerde mand
Nordjyllands Politi har tidligere oplyst til ekstrabladet.dk, at det har mistanke om, at en fjerde mand har været involveret i smuglingen.
-Jeg kan godt bekræfte, at der tilsyneladende mangler en chauffør til den ene af de tre biler. Vi har anholdt to mænd, og den tredje gerningsmand, der jo var fører af båden, er død. Så ja, der mangler en mand, siger chef for narko-efterforksningen Verner Holm.
Det norske politi vil ikke kommentere NRK's informationer om, at den manglende fjerdemand meget vel kan være Toskas håndlanger.
Læs også: Alle 13 kendt skyldige i NOKAS-røveriet