Sexlærerinde opførte sig som en 16-årig

Den 27-årige kvinde, som er sigtet for sex med to ungdomsskoleelever, havde en grænseoverskridende adfærd, fortæller tidligere kollega

(Fotocollage: Privatfoto/Google Maps)
(Fotocollage: Privatfoto/Google Maps)

Dybt pinlig.

Sådan beskriver en tidligere kollega den 27-årige sexsigtede lærerinde på Himmerlands Ungdomsskole.

- Hun opførte sig som en 16-årig forelsket pige, der rendte rundt efter drengene, fortæller en tidligere kollega til ekstrabladet.dk.

Den 27-årige er sigtet for at have haft sex med to 16-årige elever af flere omgange - dog ikke på samme tid.

De seksuelle forhold skete i slutningen af 2011, men der havde ifølge en kollega været optræk til det længe.

Hun krænkede eleverne
- Det overrasker ikke mig, at det endte sådan. Det var pinligt at se, hvordan hun krænkede elevernes privatsfære og bragte sig selv i fare for at overskride grænserne for, hvordan et lærer/elevforhold skal være, siger den tidligere kollega.

Han tror ikke, at hun bevidst har planlagt at have sex med drengene, men kollegaen tror, at lærerinden satte sig i en risikabel position ved at opføre sig som en pige.

- Hun har sikkert for sjov ladet som om, at hun var en 16-årig pige, og så er sex jo en naturlig fortsættelse af det, hun havde gang i. Hun gik altid efter de drenge, som var modne og lignede unge mænd, og hun har helt sikkert set dem som jævnaldrende, siger den tidligere kollega.

Læs også:

Lærer sigtet for sex med teenage-elever

Da kollegaen arbejdede sammen med, havde han ingen grund til at tro, at der skulle være et seksuelt forhold med drengene, men han mener, at kvindens adfærd var så kritisabel, at ledelsen burde være skredet ind, længe før hun indledte seksuelle forhold til de to drenge.

- Jeg var ikke selv fortrolig med hende, så jeg mente ikke, det var min opgave at tale med hende, men under en skitur til Norge talte jeg med flere kolleger, som også mente, at hendes adfærd var problematisk og ledelsen burde have skredet ind.

Lærerinden blev afpresset
Lærerinden er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 223, der handler om samleje med elever, hvor strafferammen er op til fire års fængsel, men kvinden kan formentlig se frem til en betinget straf pga. sagens karakter.

Drengene forsøgte efterfølgende at afpresse kvinden for at holde tæt om de seksuelle forhold på drengenes værelser og i skolens gymnastiksal.

De har erkendt afpresningen overfor politiet og har hver tilbagebetalt 3000 kr. til den 27-årige kvinde.

Derudover blev de idømt en bøde på hver 1500 kr. for afpresningen.

Himmerlands Ungdomsskoles forstander, Lone Baadsgaard siger til ekstrabladet.dk:

- Jeg vil ikke kommentere den konkrete sag, da der er tale om en personalesag, og jeg er underlagt tavshedspligt. Men helt generelt kan jeg sige, at hvis vi havde vurderet, at en medarbejder havde svært ved at sætte grænser ville vi indkalde personen til en samtale. Sagen har gjort, at vi har haft øget opmærksomhed på det faktum, at der skal være et professionelt forhold mellem lærere og elever.

- Vi skal huske på, at denne sag kun er et råddent æg i kurven, understreger hun.

Den 27-årige kvinde har ikke besvaret vores opkald.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.