Fra at have kontant rygdækning står de nu alene – for selv om både Brian Sandberg og hans tidligere væbner ikke længere er medlemmer af Hells Angels betyder det ikke, at de også har ladt konflikter og fjendebilleder tilbage.
For om nogen har netop Sandberg og Fabricius personificeret Hells Angels i bandekrigen, vurderer en række kilder med indsigt i miljøet overfor Ekstra Bladet.
Læs her:
Brian Sandberg forlader Hells AngelsOg det personlige fjendebillede består til trods for at Sandberg og Fabricius nu teknisk set ikke længere er en del af det bredere konflikt-scenario.
Læs her:
Sandbergs lærling også ude af Hells AngelsIkke, at fjenderne nu kaster sig ud i en frådende menneskejagt – men hvis lejligheden byder sig, kan enhver slå til og score lette point hos fjenderne, lyder kildernes vurdering.
– De er alene og på røven, vurderer kilderne.
Uden for nummer
I forbindelse med, at Brian Sandberg ikke længere er medlem af Hells Angels, er han blevet rykket fra HA-rockerafdelingen på Vestre Fængsel til et mindre arresthus ude i provinsen.
Det sker blandet andet på grund af hensynet til Sandbergs sikkerhed, erfarer Ekstra Bladet. Men samtidig sker det også, fordi den tidligere højtprofilerede toprocker nu ikke længere indgår i HA’s interne hierarki. Og overflytningen til arresthuset sker desuden for at sikre, at han ikke udsættes for eventuel chikane fra de fjender han måttet have fået blandt HA’ere og AK81’ere.
Det er en kendt sag, at der internt i HA er en streng hakkeorden, hvor afregningen er kontant og håndfast.