Annonce:
Annonce:

HA-støtter kræver dementi efter ekstremisme-beskyldninger

Rockere retter skytset mod udskældt ekstremisme-rapport

HA-støtteklubben Devils Choice mener ikke selv, de en del af den højre-ekstreme fløj i Danmark.
HA-støtteklubben Devils Choice mener ikke selv, de en del af den højre-ekstreme fløj i Danmark.
Annonce:
Følg Krimi

HA-støtteklubben Devils Choice kræver dementi efter, at klubben i en ny statslig skrivelse er beskyldt for at være en højre-ekstrem frontgruppe.

Hverken politiet eller andre myndigheder har tidligere rettet netop de beskyldninger mod klubbens medlemmer. Men en ny del-rapport offentliggjort i sidste uge fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) under Social- og Integrationsministeriet beskrev, hvordan netop Devils Choice-medlemmer var del af det højrekestreme miljø i Danmark.

- Klubbens medlemmer stiller sig uforstående over for de fremførte påstande og forstår simpelthen ikke hvorfor de er medtaget i notatet, skriver rockerklubben i en pressemeddelelse.

Annonce:

- Devils Choice MC tager skarp afstand fra arbejdsnotatets omtale af klubben. Vi kan på ingen måde identificere os med de fuldstændig udokumenterede påstande om ekstremisme og organiseret kriminalitet i klubben. Det samme gør sig gældende for notatets vurdering af, at klubbens medlemmer kommer fra socialt belastede familier.

- Vi må også sætte spørgsmålstegn ved troværdigheden af omtalte notat, da det bygger på anonyme oplysninger fra diverse "informanter" i en enkelt kommune og deraf drager en negativ konklusion. Ingen fra SFI har på noget tidspunkt kontaktet Devils Choice i forhold til undersøgelsen.

- Devils Choice MC hører ikke til i en kortlægning af antidemokratiske og ekstreme miljøer i Danmark. Vi føler at notatet og det at det lægges ud til pressen repræsenterer et stykke antidemokratisk arbejde, hvor vi som gruppe lægges for had.

- Klubbens advokat vil snarest kontakte SFI med henblik på at få et dementi og på at få fjernet Devils Choice MC fra notatet, lyder det i pressemeddelelsen.

Advokat Michael Juul Eriksen bekræfter, at han kører sagen for Devils Choice.

Annonce:

- Jeg finder grundlaget for del-rapportens beskyldninger meget tyndt. Jeg har taget kontakt til forskningsinstituttet i forbindelse med sagen, siger advokaten.

De rød-hvide Djævlerockere er langt fra de eneste, der retter skytset mod forskningscenteret og del-rapporten.

I går politianmeldte den tidligere økonazist, Daniel Carlsen, forskningscenteret for æreskrænkelse. Carlsen er formand i det nationaldemokratiske parti Danskernes Parti, der stiller op til kommunalvalget i november.

Rapporten beskylder Carlsens parti for at være antidemokrater og for at bruge gorillaer til at overfalde venstre-orienterede.

Nationalist politianmelder statsligt forskningscenter

- Danskernes Parti har aldrig medvirket til vold eller chikane mod meningsmodstandere. Derimod bliver vi ofte selv udsat for chikane og mødeterror af venstreekstremister, senest da vi afholdte et åbent debatarrangement med en fra Det Radikale Venstre i Aarhus. Derfor kan det også undre mig, at SFI ikke har kunnet finde nogle anti-demokratiske grupper på venstrefløjen, siger Daniel Carlsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: